Pihl bød lavest på norsk anlægsprojekt
Anlægsarbejdet gælder vej- og tunnelarbejder på E6 mellem Ornes og Stormyra, hvor Pihl & Søn bød lavest med et bud på godt 380 mio. danske kroner. Opgaven lyder på anlæg af 4,9 kilometer vej, to mindre tunneller samt en sikringstunnel på 1,1 kilometer.
Tilbuddene fra de i alt seks tilbudsgivere skal nu kontrolregnes, inden den endelige vinder udpeges. Arbejdet forventes at begynde i januar og arbejdet skal være færdigt i 2016, hvor også selve broen forventes færdig.