Bygningsstyrelsen samler lige nu bemærkninger ind til en ny bekendtgørelse, der handler om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. Bekendtgørelsen har til formål at ensrette reglerne vedrørende totaløkonomi og de samarbejdsmodeller, der anvendes i regionerne og kommunerne. Ifølge Dansk Byggeri nedtoner styrelsen fokusset på bygningskvaliteten i den nye bekendtgørelse.
- Intentionen er fin nok, men vi forstår ikke, at Bygningsstyrelsen vælger at skrive to eksisterende bekendtgørelser sammen uden at medtage tre væsentlige kapitler fra bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggeri, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.