23948sdkhjf

Plusenergihuse er nu rentable

Arkitekters forretningsidé har skabt flere job med planlægning og byggeri af huse, der lever op til 2020-kravene
I august sagde arkitekt Brian Andersen, indehaver af Randers Arkitekten, at man i en nær fremtid kun har råd til at bo i en energirenoveret bygning, eller i et helt nyt plusenergihus.

I de måneder, der er gået, er formodningen blevet til vished.

- Nu er det ikke noget, vi tror, men noget, vi ved, siger Brian Andersen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Randers Arkitekterne er siden sommerferien gået fra at være en lille nystartet tegnestue med et par arkitekter til nu at beskæftige fem og efter nytår måske seks medarbejdere.

Det er blandt andet sket som følge af det samarbejde, som erhvervsskolen Tradium i Randers og tegnestuen har indgået.

Og fokus har været på udvikling af undervisningsmateriale inden for vedvarende energi i byggeriet. Et materiale, der tager udgangspunkt i Randers Arkitektens forretningsidè, "Energy Study Houses #" et program støttet af Væksthus Midtjylland.

Stramme energikrav

Samarbejdet mellem Tradium og Randers Arkitekten er i tråd med det ene af dansk energipolitiks tre indsatsområder: Innovation, viden og uddannelse.

De to øvrige indsatsområder er ved at blive implementeret og er en del af dansk lovgivning, der skærpes 2015 og 2020: Stramme energikrav til nye bygninger og energibesparelser i eksisterende bygninger.

Energy Study House # 01 på Kong Helgesvej i Randers er en af Europas mest energivenlige villaer i et tidløst energidesign, der går meget længere, end de kommende energimæssige lovgivningskrav.

Huset har et potentiale til, at en familie får 3.500 kWh/h til forbrug, siger arkitekten om byggeriet, og han bakkes op af flere aktuelle undersøgelser.

- Bygherren kendte ikke til lavenergibyggeri i forvejen, men blev rådgivet til, at det skulle huset være.

Søger fremtidssikring

Energy Study House # 01 er energineutralt både på bygningsdriften og brugerdriften.

Rent driftsmæssigt er det helt gratis for familien på to voksne og tre børn at bo i huset.

– Med huset er vi dog ikke fremtidssikret på alle områder, for eksempel kunne man forestille sig, at et hus i fremtiden for eksempel skal kunne dække det CO2, som er blevet brugt i tildannelsen af byggemateriale, og at det CO2, som familien bruger på transport, også skal dækkes af husets energiproduktion. Håbet er, at der i nærmeste fremtid bliver udviklet nogle simple værktøjer, som kan redegøre for det totale forbrug af CO2 i et hus, siger arkitekt Brian Andersen, Randers Arkitekten.

Peter Pedersen, uddannelsesleder på Tradiums murerafdelingen og teknisk design, er også glad for projektet:

- Det materiale, vi har lavet ud fra energihuset, bruger vi internt i undervisningen når vi snakker om byggerprocesser, faldgruber og krav til fremtidens håndværkere. Det er utrolig spændende, at vi har en arkitekt her i vores område, som er med i superligaen inden for energivenligt byggeri. Det vil vi som erhvervsskole gerne støtte op om og være en del af, siger Peter Pedersen.

Læs mere om de energivenlige bygninger i ArkByg på fredag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096