23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

TRAFIK - RINGSTED: Ringsted Kommune har planer om at etablere en én meter bred rød midterhelle i Jyllandsgade og fjerne parkeringsmulighederne i gaden.

Beboerne i gaden har protesteret mod kommunens plan, idet man fortsat ønsker parkeringsmuligheder i gaden. Heller ikke den røde midterhelle falder i god jord.

REGION SYDDANMARK

KIRKEGÅRD - ESBJERG: Esbjerg Fonden markerer deres 50 års jubilæum ved at forære Esbjerg Kommune en særdeles generøs gave.

Fonden vil nemlig bruge fem mio. kr. på at renovere Vor Frelser Kirkegård, der i daglig tale kaldes Den gamle Kirkegård. Den nedlagte kirkegård kommer til at genopstå i en helt ny form med navnet I.C. Møllerparken, oplyser Esbjerg Kommune på sin hjemmeside.

Den nye park bliver et åndehul midt inde i byen, og renoveringen ventes færdig i december og indvies officielt til foråret 2013.

Parken får slyngede stier, vandkunst og opholdspladser. I.C. Møller, der i sin til oprettede Esbjergfonden i 1960’erne, ligger selv begravet på kirkegården.

REGION MIDTJYLLAND

FRITIDSOMRÅDE - MEJRUP: Holstebro Byråd har godkendt et lokalplanforslag for et fritidsområde mellem Store Claus i Mejrup og Viborgvej i Holstebro.

Forslaget åbner mulighed for etablering af et fritidslandskab med blandt andet bakker og skov, hvor der for eksempel kan dyrkes terrænløb, mountainbike, kælkning og leg.

Landskabet skal over en årrække formes af overskudsjord fra byggeri af veje og huse i den østlige del af Holstebro. I det lokalplanforslag, der har været til offentlig høring, var der mulighed for at placere to boldbaner i området. Efter ønske fra Mejrup-området er der i den nu godkendte lokalplan mulighed for fire boldbaner vest for de nuværende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095