23948sdkhjf

Femern vil sikre skibstrafikken

Danske og tyske søfartsmyndigheder planlægger nu at etablere et fælles VTS-system sammen med et allerede eksisterende system i Travemünde, der blandt andet overvåger ind- og udsejling til og fra Kiel-kanalen. Myndighedernes aktuelle planer baserer sig på en risikoanalyse foretaget af Femern A/S og skal skabe en sikker skibstrafik under byggeriet af Femern-forbindelsen.

Et Femern VTS-system placeret hos VTS Travemünde skal fungere på samme måde, som det gjorde under byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Her blev der med succes etableret VTS-systemer, som medvirkede til at opretholde en høj sejladssikkerhed under hele byggeriet.

VTS står for Vessel Traffic Service og er et radarbaseret og døgnbemandet overvågningssystem, der ved løbende radiokontakt kan guide hvert enkelt skib til at komme sikkert gennem farvandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094