Boom i korte aftaler for elektrikerlærlinge
Flere og flere elektrikerlærlinge får ikke en fuld uddannelsesaftale
Udviklingen vækker bekymring hos både arbejdsgivere og lønmodtagere.
- Bekymringen handler om to forhold. For det første er det ikke en pæn måde at byde de unge velkommen på arbejdsmarkedet, at man ikke vil give dem sikkerhed for en læreplads i hele uddannelsesforløbet, og derfor vil man godt kunne forstå, hvis de i stedet vælger gymnasiet. For det andet snakker vi om at få mere kvalitet i erhvervsuddannelserne, og korte aftaler er udtryk for det stik modsatte, fordi det i praksis er svært at opfylde praktikmålene, hvis praktikperioden deles mellem tre, fire eller fem arbejdsgivere, siger forbundssekretær Benny Yssing fra Dansk El-Forbund.
- Da krisen var på sit højeste var der ingen korte aftaler, og derfor er der intet sagligt belæg for dette boom, og vi må derfor opfordre arbejdsgiverne til at tænke mere langsigtet, så de både sikrer kvalitet i uddannelsen og at der rent faktisk er unge til at tage over, når de gamle holder op, siger han.
Forkert trend
Underdirektør Tina Voldby i Tekniq er enig i, at det er en skidt udvikling.
- Korte aftaler er en nødløsning, som kan bruges når det er første gang en virksomhed skal have en lærling eller hvor alternativet er skolepraktik, og det giver også risiko for, at de unge mister modet og dropper ud af uddannelsen. Derfor er korte aftaler en helt forkert trend, men der er intet belæg for, at arbejdsgiverne misbruger ordningen. Vi ser helst fulde aftaler, der både giver tryghed for lærlingene og et samlet overblik over indhold og kvalitet i uddannelsen, siger hun.
Nordjysk tendens
Både Benny Yssing og Tina Voldby undrer sig over, at der er visse erhvervsskoler, der har en meget høj andel af korte aftaler på elektrikerområdet. Problemet er størst i Nordjylland, hvor de korte aftaler udgør mere end 40 procent af alle aftaler.
- Jeg kan ikke se nogen sammenhæng mellem lokal ledighed og det store antal korte aftaler. Nogle steder i landet er der stort set ingen korte aftaler, så jeg er bange for, at der er visse skoler, der spekulerer i at lave korte aftaler for at få lærlinge i skolepraktik, siger Benny Yssing.
Tina Voldby siger direkte, at skolerne skal holde op med at have korte aftaler øverst i værktøjskassen, når de skal “sælge" deres lærlinge.
På Tech College Aalborg afviser uddannelseschef Henrik Routhe, at der tænkes bevidst i at sælge korte uddannelsesaftaler.
- Vi er enige i, at det bedste er uddannelsesaftaler for et fuldt forløb, men vi leverer den vare, som efterspørges. Jeg kan ikke forklare, at der i vores hjørne af landet er en sådan efterspørgsel efter korte aftaler, men vi har som skole ingen interesse i korte aftaler. Jeg kan afvise, at det er et mål i sig selv at lave korte aftaler for at få lærlingene tilbage i skolepraktik, men vi skal da have kigget på, hvorfor vi skiller os ud på denne måde, siger Henrik Routhe.
