23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

CYKELSTI - TULLEBØLLE: Langeland Kommune søger om støtte fra Vejdirektoratets cykelpulje til en cykelsti imellem Tullebølle og Simmerbølle. Med en eventuel støtte vil kommunens egen udgift til cykelstien blive tre mio. kr. I alt vil det koste 5,5 mio. kr. at anlægge en cykelsti mellem Tullebølle og Simmerbølle, har administrationen i Langeland Kommune beregnet. Kommunalbestyrelsen har sagt god for at investere de tre mio. kr. stien, hvis der kan opnås støtte fra puljen.

REGION MIDTJYLLAND

TORV - ODDER: Odder Byråd har vedtaget lokalplan nr. 1119, som omfatter Polititorvet og den nedlagte politistation. Der er to formål med lokalplanen: Dels at planlægge for Polititorvet, så torvet indgår som et attraktivt anlæg i byens rum, dels at bevare den tidligere politistation, i princippet med dens oprindelige udformning.

Vedrørende førstnævnte forslag, så betyder lokalplanen, at politistationens garageanlæg rives ned, og det samme sker med den mur, der findes mellem bygningen og selve Poliititorvet. Dermed bliver der skabt et byrum, der fremstår som et samlet anlæg. Området ned mod åen skal fungere som rekreativt område, hvor der dels skal etableres endnu en bro, dels et amfi-lignende opholdsområde ned mod åen. Endelig skal selve torvet omlægges, til blandt andet parkeringspladser.

ASFALT - VEJ: Viborg Kommunes veje får det dårligere og dårligere, og der er akut behov for 63 mio. kr. Kommunens teknikere har udarbejdet en nødplan, der går ud på at hurtigst muligt at investere 63 mio. kr. i reparationer af de værst medtagne 180 km vej. Derefter skal der repareres 75-100 km årligt, hvilket er næsten dobbelt så meget som nu. Det fortæller Viborg Stifts Folkeblad.

REGION SJÆLLAND

SLUSE - GULDBORGSUND: Slusen ved udløbet af Gundslev Å er i dårlig stand og skal renoveres. Dele af slusportene er rådnet, og overliggeren er rådnet og faldet af.

Guldborgsund Kommune har udarbejdet et reguleringsprojekt og har besluttet at fremme renoveringen.

Slusen blev projekteret og opført først i 1900-tallet og blev udskiftet først i 70’erne i forbindelse med at der blev etableret ny vejbro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094