Svag vækst hos teknikentreprenørerne
2011 viste en svag vækst i omsætningen blandt de 31 største teknikentreprenører, men væksten giver sig ikke udslag i større overskud. Tværtimod er det samlede overskud på bundlinjen mere end halveret
De har været ramt af den økonomiske krise, der har betydet nedgang i byggeriet, og ganske vist viste 2011 en svag vækst i den samlede nettoomsætning, men væksten er meget ujævnt fordelt.
Så et flertal af virksomhederne har oplevet nedgang i nettoomsætning og årets resultat, viser brancheanalysen af landets teknikentreprenører, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har foretaget.
Hos Tekniq betegner adm. direktør Niels Jørgen Hansen 2011 som et meget vanskeligt år.
- 2011 var et vanskeligt år, hvor omsætningen fortsat var lav i forhold til niveauet i 2008. Virksomhederne har haft svært ved at tilpasse produktionsomkostningerne til et nyt niveau. Det betyder, at der er en ekstrem overkapacitet i markedet og en hård priskonkurrence, siger han.
En svag stigning i den samlede omsætning på 15,5 procent blandt de her undersøgte virksomheder er kun kommet rundt regnet halvdelen af virksomhederne til gode.
Dermed er omsætningen blevet lidt mere koncentreret på færre virksomheder.
Når man ser på det samlede bruttoresultat er der sket en samlet vækst på 10,1 procent svarende til 366,2 mio. kroner mere i 2011.
Men så er der også kommet en virksomhed til i 2011, nemlig Energimidt Infrastruktur A/S, der har bidraget med et bruttoresultat på godt og vel 368 mio. kroner. Trækker man det beløb fra, er det samlede bruttoresultat rent faktisk reduceret med 2,2 mio. kroner.
Søger nye veje
Går vi hen og ser på resultatet af den primære drift er der tale om en meget tydelig tilbagegang fra et samlet beløb på 182,6 mio. kroner i 2010 til kun 40,3 mio. kroner i 2011.
Det afspejler, at markedet for teknikentrepriser simpelt hen er vanskeligt.
I Basens seneste årsregnskab fremgår det blandt andet, at virksomheden har haft et tab på 10,8 mio. kroner i 2011, som stammer fra el- og ventilationsentrepriser. Derfor har Basen besluttet ikke længere at udføre entreprisearbejder inden for el og ventilation, men kun udføre service.
Robotek Gruppen, der har haft en fremgang i nettoomsætningen på godt fem mio. kroner, havde en markant tilbagegang i det primære driftsresultat på mere end otte mio. kroner.
Robotek Gruppen forklarer det dårlige resultat med, at markedet har været markant mere konkurrencepræget end i tidligere år.
Mens virksomheden på den ene side reagerer ved fortsat at tilpasse omkostningerne, har virksomheden på den anden side også udvidet aktiviteterne via opkøb og har brugt ressourcer på at udvikle nye koncepter og kompetencer.
Fremover vil virksomheden også satse på salg og installation af solcelleanlæg, ligesom brandtekniske løsninger også er et nyt aktivitetsområde. Og det skyldes, at virksomheden også fremover forventer et meget stærkt konkurrencepræget marked.
Mere opmærksomhed
Selvom det ikke kan aflæses i regnskaberne, får tekniske entrepriser mere opmærksomhed, end de fik tidligere, fortæller Niels Jørgen Hansen.
- Vi oplever en tendens til, at de tekniske installationer kommer til at fylde mere. De fylder mere i udbud, eksempelvis i sygehusbyggeri, hvor vi ser, at de tekniske opgaver udbydes særskilt, siger Niels Jørgen Hansen, som vurderer, at det er en fordel for de teknikentreprenører, der har styrken og kompetencerne til at gennemføre entrepriser inden for flere fag.
Hvor teknikentreprenøren tidligere var underleverandør, er teknikentreprenøren nu i stedet direkte leverandør til bygherren.
- Det betyder, at teknikentreprenøren får en mere tilfredsstillende rolle. De får den opmærksomhed, de fortjener. Bygherren har generelt mere fokus på den tekniske del og på, at de tekniske installationer er helt afgørende, siger Niels Jørgen Hansen.
Flere virksomheder skriver i deres årsregnskaber, at de vil bruge færre kræfter på entrepriseopgaver og mere tid på serviceopgaver, og det ligger helt i tråd med den udvikling, Tekniq læser i markedet.
- Det er måske nok svært at tjene penge på serviceopgaver, men det er ekstremt svært at tjene penge på entrepriseopgaver, siger Niels Jørgen Hansen og forklarer, at der godt nok er mere fokus på de tekniske installationers betydning, men det er stadigvæk et marked med overkapacitet og priskonkurrence.
- Den udvikling vi ser, er, at der ikke bliver mindre fokus på prisen, men bare mere fokus på de tekniske installationer. Hvis du er i et marked, hvor kunden altid vælger den billigste leverandør, og der er overkapacitet, så er det svært at tjene penge, forklarer han.
Større produktivitet
På trods af den samlede tilbagegang har nogle af virksomhederne været i stand til at øge det primære driftsresultat.
Eksempelvis har Lindpro A/S øget det primære driftsresultat fra 2,3 mio. til 28,5 mio. kroner. Lindpro har ligesom andre virksomheder i branchen også oplevet hård priskonkurrence.
Derfor har virksomheden gennemført effektiviseringer og omkostningsreduktioner, og antallet af medarbejdere er faldet fra 1.030 til 1.005. Effektiviseringerne er i den grad slået igennem i 2011-regnskabet, idet produktiviteten pr. medarbejder er steget markant.
Resultatet efter skat er vokset fra cirka 1,5 mio. i 2010 til godt 21 mio. i 2011. Det svarer til, at hver medarbejder i 2011 bidrog med 20.936 kroner til årets resultat efter skat, hvilket skal sammenlignes med godt 1500 kroner pr. medarbejder i 2010.
Markant frem
Også Bravida Danmark A/S har oplevet en markant fremgang, idet det primære driftsresultat er steget fra 12,6 mio. til 47 mio. kroner. Bravida skriver i sin ledelsesberetning, at fremgangen er opnået ved hjælp af en selektiv strategi, som går ud på at udvælge større entrepriseprojekter, hvor Bravida i særlig grad kan bruge sine spidskompetencer. Virksomheden er altså mere kræsen med hensyn til, hvilke entrepriseprojekter, man vælger at engagere sig i. Det har givet et bedre driftsresultat.
Da der samtidig er sket en reduktion i medarbejderstaben fra 1.315 medarbejdere til 1.204 medarbejdere i 2011, er der sket en vækst i produktiviteten pr. medarbejder. Hvor hver medarbejder i 2010 bidrog med 11.574 kroner til årets resultat, bidrog hver medarbejder i 2011 med 30.178 kroner, altså mere end en fordobling.
Flere medarbejdere
På trods af at nogle har haft held med at øge produktiviteten ganske markant, er det overordnede billede nedslående.
Det samlede antal medarbejdere er i 2011 vokset 5,4 procent i forhold til 2010 svarende til, at der er ansat 574 flere personer. Til gengæld er Energimidt Infrastruktur medtaget som ny virksomhed pr. 1. januar 2011, og den virksomhed bidrager med 453 nye medarbejdere. Så den reelle medarbejdervækst er altså kun på 121 personer.
Når man ser på, hvor stor en del af det samlede nettoresultat, hver enkelt medarbejder bidrager med, er det faldet fra 13.434 kroner i 2010 til 5.157 kroner i 2011.
En udvikling, der selvfølgelig skyldes, at det er gået den forkerte vej med det samlede overskud.
Nedgang i overskuddet
Resultatet på bundlinjen er i alle virksomhederne tilsammen faldet med 60 procent fra 142,4 mio. i 2010 til 57,6 mio. kroner i 2011.
Og der er ikke nogen mærkbar bedring i vente lige om hjørnet, spår Niels Jørgen Hansen:
- Vi forventer, at det kommende år bliver et år med nogenlunde uændret aktivitet. Det vil sige det kommende år bliver også et hårdt år. Men de fleste virksomheder vil have fået tilpasset omkostningerne, så vi tror på, at indtjeningen vil blive lidt bedre.
