Ny skat kan få fatale følger for byggeriet
Staten risikerer ligefrem at tabe penge på ny beskatning. Ændringen af skattereglerne er "et gigantisk politisk selvmål", mener Liberal Alliance
Det sker, efter at økonomer har vurderet, at ændringen end ikke vil give staten flere penge, men vil koste penge.
- Dermed er det sidste argument for beskatningen helt forsvundet. Beskatning af udstationerede danskere har store konsekvenser for danske virksomheders konkurrenceevne, ligesom det vil medføre tab af danske job. Som om det ikke var slemt nok i sig selv, viser det sig nu også, at staten ligefrem risikerer at tabe penge på den nye beskatning. Ændringen af skattereglerne er et gigantisk politisk selvmål, som partierne bag Skattereformen er nødt til at forholde sig til, siger Ole Birk Olesen.
Ignonere erhvervsliv
Han kritiserer regeringen, Venstre og De Konservative for at ignorere erhvervslivet.
- Jeg er ærlig talt forbavset over, hvor stædige regeringen, V og K er. Virksomheder har forgæves forsøgt at råbe politikerne op og advare mod de fatale følger, som den skærpede beskatning på udstationerede danskere vil få, men man har været bedøvende ligeglad. Der tales ufattelig meget om vækst og jobskabelse herhjemme, men den politik, der bliver ført, trækker i den stik modsatte retning. Det er de skærpede beskatningsregler et klasseeksempel på. Regeringen kan godt skyde en hvid pind efter at hive BNP-væksten op på 1,7 procent næste år, så længe den bliver ved med at belemre erhvervslivet med nye tåbelige skatter og afgifter, konstaterer Ole Birk Olesen.