23948sdkhjf

Slip Omgående Slanterne

Først skulle bankerne have skatteborgerne til at garantere for deres overlevelse med gigantiske statsgarantier. Langsomt men sikkert blev det tydeligt for alle, at den internationale økonomiske krise er et resultat af grådige og uduelige bankchefers lyst til at spille hasard på boligmarkedet for lånte penge.

Jo mere økonomisk aktivitet, uanset fornuften i investeringerne, jo mere tikkede der ind på cheflønkontoen. Og de høje lønninger til cheferne smittede af på "hasardspillerne" længere nede i hierakiet i bankernes investeringsafdelinger.

En velfungerende banksektor er selve grundlaget for et sundt og udviklende privat erhvervsliv.

Virksomhederne skal kunne låne penge til at finansiere eksempelvis byggerier og nye maskiner, og under normale omstændigheder ville bankerne da også være mere end villige til at låne ud til erhvervsmæssige og sunde investeringer.

Men intet er mere normalt i den finansielle sektor, der ikke alene er tilbageholdende med at yde de ønskede kreditter, men samtidig "stjæler" med arme og ben i form af vanvittigt høje renter i forhold til, hvad bankerne selv kan hente pengene til i Nationalbanken.

Specielt for byggebranchen er bankernes tilbageholdenhed og krav om øget sikkerhedsstillelse katastrofal. 40 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har ikke fået den forhøjelse af deres lån, kassekredit eller lignende kreditter, de ønskede, og cirka halvdelen af virksomhederne har oplevet, at udgifterne ved lån er steget, enten i form af rentestigninger eller øvrige omkostninger.

Værst af alt er dog, at cirka 25 procent af virksomhederne oplever, at banken er særligt afvisende overfor virksomhedens anmodninger, fordi der arbejdes indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Det er på tide, at bankerne sadler om og lader kunderne - ikke kun aktionærerne - få gavn af de meget lave renter i Nationalbanken.

Et helt andet problem, der dog også har med virksomhedernes likviditet at gøre, er, at kunderne, herunder de offentlige myndigheder venter med at betale til efter betalingsfristen.

Der er ingen tvivl om, at er det de private kunder, der ikke overholder fristerne, får de en ekstra regning med et rykkergebyr. Men det gælder sjældent, når det er den offentlige sektor. Der bøjer virksomhederne bare nakken af frygt for, at de black-listes, når der næste gang skal tildeles opgaver.

Det er desværre en frygt, der alt for tydeligt understreger, hvem der er "herremænd" i det danske samfund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094