Et tankeeksperiment
I en branche, hvor løndannelsen traditionelt i stor stil er foregået ude på de enkelte arbejdspladser, er det ikke opsigtsvækende, at det i disse år er “købers marked", når det gælder stillinger i byggebranchen. SAS er kun et af flere eksempler på, at lønmodtagerne mere end deres repræsentanter i fagbevægelsen er i besiddelse af realitetssans.
Det er meget forståeligt, at en lønmodtager i stedet for at bevare en løn på 25.000 kroner om måneden accepterer en lønnedgang på 10 procent til 22.500 kroner, hvis alternativer er ledighed på dagpenge i størrelsesordenen 17.000 kroner. Derfor vil vi de kommende måneder se eksempler fra danske virksomheder på, at medarbejderne mere eller mindre frivilligt accepterer lønnedgang mod til gengæld at bevare deres job. Og så er der jo lige den faktor, at en lønnedgang på 10 procent for den enkelte kun betyder cirka halvdelen af beløbet, da skattevæsenet “æder" resten.
Der er cirka 800.000 ansatte i den offentlige sektor i Danmark. Hvis udgifterne i gennemsnit pr. stilling er bare 400.000 kroner om året, svarer det til cirka 30 mia. kroner ved en lønnedgang på 10 procent. En sådan lønnedgang skulle naturligvis også forplantes til overførselsindkomsterne, der står i cirka 314 mia. kroner. Hvis man friholdt de fattigste, eksempelvis pensionister uden anden indkomst end folkepension, fra et minus på 10 procent, kunne det give en besparelse i størrelsesordenen 20 mia. kroner.
Der kunne altså, hvis politikerne tør vise handlekraft, findes cirka 50 mia. kroner til enten skattelettelser eller andre aktiviteter, der for alvor kan sætte gang i samfundsøkonomien, herunder med eksempelvis en ny boligjobordning. Det ville for alvor batte, og flere meningsmålinger har vist, at lønmodtagerne er parate til at yde de nødvendige ofre, der måske slet ikke bliver så store endda efter indkomstskat, vel at mærke hvis de økonomiske gevinster kroner for krone sendes tilbage i kredsløbet og ikke ender i statskassen til øget offentligt forbrug.
