23948sdkhjf

Nyt forsøg på at få billige boliger

Københavns Kommune vil have regeringens hjælp til at få flere billige boliger
Høje grundpriser gør det stort set umuligt for Københavns Kommune at bygge billige boliger.

Derfor vil et flertal i Københavns Borgerrepræsentation have regeringens tilladelse til at sælge kommunale grunde til en særlig, reduceret markedspris for almene boliger, så der kan bygges billige boliger.

Det kræver ændringer i bolig- og planlovgivningen.

Tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og Københavns Borgerrepræsentation prøvede i 2006 forgæves at få den daværende VK-regering til at ændre på lovgivningen. Uden regeringens hjælp lykkedes det ikke Ritt Bjerregaard at indfri sit løfte om at bygge 5.000 boliger til 5.000 kroner om måneden på fem år.

- Men nu har vi fået en ny regering, og dermed er der grund til at gøre et nyt forsøg. Vi tror, at en socialdemokratisk ledet regering vil se positivt på det, der stadig burde være socialdemokratisk politik; nemlig gode kvalitetsboliger, der er til at betale for alle samfundslag, siger Morten Kabell fra Enhedslisten, der har fået opbakning i Borgerrepræsentationen til et forslag, som indebærer, at overborgmester Frank Jensen (S) tager kontakt til regeringen med henblik på at få ændret lovgivningen.

Problem for København

Ændret lovgivning skal også gøre det muligt for kommunen selv at bygge familieboliger og andre boligformer.

Desuden skal kommunen kunne bestemme, at der i et givent område skal bygges billige boliger og kunne kræve af private bygherrer, at en vis andel af lejlighederne i et nybyggeri skal være billige boliger.

- Grund- og byggepriser i København er så høje, at det er svært at bygge boliger, som almindelige mennesker har råd til. Hvis vi vil sikre en bæredygtig udvikling af vores by, hvor alle samfundsgrupper har mulighed for at bo, så må vi fra politisk hold skabe nogle billigere boliger. De skyhøje boligpriser er ikke bare et problem for de familier, som ikke har råd til en bolig i hovedstadsområdet. Det er også et problem for København, hvis der ikke er boliger til dem, der er med til at holde byen i gang, siger Morten Kabell.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079