23948sdkhjf

Boligejerne har lært af katten

Ejerne af landets parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne går glip af en årlig besparelse i størrelsesordenen 1,6 milliarder kroner i energibesparelse. Alligevel holder de igen med at energirenovere
Hos glasuldfabrikanten Isover arbejder to forskere fra Aalborg Universitet i øjeblikket på at finde frem til, hvorfor danskerne undlader at energirenovere på trods af, at der er masser af penge at spare på varmeregningen.

Renovering af klimaskærmen i typehuse fra 1960’erne og 1970’erne har vist sig at indeholde et enormt besparelsespotentiale.

Dertil kommer en ekstra gevinst i form af et markant bedre indeklima. Der er dog ifølge forskerne, som har gennemgået en lang række danske undersøgelser, flere grunde til, at husejerne ikke allerede er i gang med at energirenovere. En af de største barrierer er at husejerne ikke kender deres energiforbrug.

- Vi har ikke noget forhold til vores forbrug, og regningen bliver som regel betalt via betalingsservice. Det sker helt automatisk, Ved du, hvor mange kilowatt-timer, du bruger? Måske … men det gør langt de fleste faktisk ikke, lyder det fra Susanne Højholt, der er teknisk chef hos Saint-Gobain Isover og vejleder på forskningsprojektet:

Flytter væk fra træk

Det vigtigt, at vi begynder at interessere os mere for vores energiforbrug og forstår betydningen af, hvad et højt forbrug er, siger Susanne Højholt.

-Vi skal kunne sammenligne vores energiforbrug med naboens, for vi kan ikke alle forholde os til tal på et stykke papir. De forskellige leverandører af el, fjernvarme og naturgas kunne også medvirke til at gøre forbruget mere begribeligt, fortæller den tekniske chef hos Saint-Gobain Isover og vejleder på forskningsprojektet.

Parcelhuserne svar er vigtige

Susanne Højholt henviser til, at en kat altid finder det varmeste sted i huset.

- Vi gør det samme som mennesker. Vi tilpasser os omgivelserne.

- Er der træk ved vinduerne eller koldt langs væggene, så flytter vi bare møblerne væk og stiller dem midt i rummet. Vi har svært ved at forestille os, vi kan ændre indeklimaet, og finder først ud af, hvad det vil sige, når naboen fortæller, at han ikke længere behøver at gå med sutsko, siger Susanne Højholt.

Hun oplyser, at forskerne i løbet af et par måneder bliver færdige med at gennemgå de 4.000 spørgeskemaer, som er udsendt til udvalgte parcelhusejere.

Undersøgelsen drejer sig om boligrenoveringer og skal kaste nyt lys over, hvad der får os til at investere i energirenovering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113