Vinduer som energiressource
Nye undersøgelser fra producenter sidestiller efterhånden lavenergivinduer med jordvarme og solceller
- Men de lavenergi-vinduer, der findes i dag, kan tilføre bygninger mere energi i fyringssæsonen, end der forsvinder ud af de samme vinduer. På den måde bliver nye vinduer faktisk en energiressource på samme måde som for eksempel jordvarme, solfangere og solceller.
Det siger konstruktør Jørgen Munk fra vinduesproducenten Velfac.
Han er overbevist om, at produkter, der er testet og lever op til kravene på markedet, er vejen til større økonomisk råderum og bedre indeklima.
Hvis man tænker totaløkonomisk, når man som privat eller virksomhed vælger vinduer, er der tusindvis af kroner at spare, lyder det i en ny undersøgelse fra vinduesproducenten.
Stærk isoleringsevne
Hos konkurrenten Velux er der også fokus på de nye standarder for energieffektivitet.
Det skyldes blandt andet anvendelse af et nyt såkaldt pultruderet kompositmateriale til profilerne.
- Vi har arbejdet mange år med kombinationer af træ og polyuretanmateriale, og har nu taget skiftet over i et kompositmateriale, der består af glasfiber og 20 procent polyuretan, siger adm. direktør Jesper Salskov hos Velux Danmark.
- Det materiale, vi nu er kommet frem til - en kombination af glasfiber og polyuretan - har en unik kombination af høj isoleringsevne og stor styrke. Det har en isoleringsevne, som er 700 gange bedre end aluminium og fire gange stærkere end træ, påpeger han, og fortsætter:
- Det er også derfor, vi kan lave dem smalle, og levere et modul, som er tre meter langt og en meter bredt. Det er ret store spænd, som vi ikke kan fremstille i træ, der jo har gode isoleringsevner - men når vi kommer op i så store størrelses- og styrkeforhold, som erhvervsbyggerier kræver, kommer det til kort, siger Jesper Salskov.
- Samtidigt er det vigtigt, at når en kunde laver sin løsning, så passer produkterne til det øvrige ude på byggepladsen, siger han.
Teori og virkelighed
Flere vinduesproducenter arbejder nemlig intenst med at kombinere højteknologien med virkeligheden på byggepladserne.
At Velux for eksempel er gået ind på markedet for erhvervs- og offentlige byggerier er ud fra undersøgelser, der kan forhindre, at man kommer til at stå i en situation, hvor der enten mangler nogle stumper eller at man finder det nødvendigt at skære eller hakke noget til.
- Det vil skabe alt for stor usikkerhed i installationsfasen og ikke mindst bagefter: Er det nu blevet tæt nok? Og er der brug for silikone, som kun har en vis levetid? osv, siger Jesper Salskov.
Boligindividualister
I øvrigt realiserer danskere med stor lyst egne boligdrømme, uden at bekymre sig om, hvad naboen mener. Når bare vi selv synes om huset eller den nye tilbygning, så er det fint. Sådan har et flertal af danske boligejere det. I Norge og Sverige er det et mindretal.
At danskerne er Skandinaviens boligindividualister fremgår af en ny undersøgelse af tendenserne på boligmarkedet som er udført af det internationale trendforskningsfirma Kairos Future for Outline Vinduer.
Mens seks ud af 10 svenskere og nordmænd lægger vægt på, at deres bolig vækker beundring hos naboer og venner, så er det kun fire ud af ti danskere, der ser sådan på det.
Danskerne er heller ikke helt så optagede af betydningen af at bo i det rigtige kvarter. Mens fire ud af 10 svenskere lægger vægt på at bo med de rigtige mennesker, så er det kun tre ud af ti danskere, der synes, at det rigtige postnummer er altafgørende.
Fremtidsforskere
Rapporten “Store drømme. Mindre plads" er baseret på interview med 3.000 boligejere i de nordiske lande, heraf 800 danskere.
Den er udarbejdet i samarbejde med fremtidsforskningsfirmaet Kairos Future på baggrund af de mange interviews, samt samtaler med eksperter og trendresearch. Dataindsamlingen til den kvantitative undersøgelse blev udført som web-baseret indsamling af svar hos paneler, der svarer til den almindelige befolkning med hensyn til køn, region og alder.
