Ingen vækst uden kamp imod social dumping
Hvis regeringen vil nå sine 2020-mål, skal indsatsen for at imødegå social dumping skærpes, lyder opfordringen til politikerne
Sådan lød budskabet fra byggeriet og ikke mindst transporterhvervet, da Folketingets Beskæftigelsesudvalg forleden afholdt åben høring om myndighedernes indsats over for illegal arbejdskraft og social dumping på det danske arbejdsmarked.
- Regeringen ønsker i sin 2020-plan flere arbejdspladser og vækst, og at det sker på danske vilkår, og det princip er vi helt enige i, fordi en dansk arbejdstager kan ikke leve af en rumænsk løn. Derfor er det mildest sagt uhensigtsmæssigt, hvis det indre marked er ensbetydende med, at østeuropæiske statsborgere skal overtage danske arbejdspladser til en tiendedel af lønnen, mens danskerne så skal stille sig op i arbejdsløshedskøen, siger Erik Østergaard, adm. direktør i Dansk Transport og Logistik (DTL).
Specifikt for transporterhvervet opfordrede han på høringen politikerne til at benytte muligheden i EU-reglerne for at få seks måneders stop for den såkaldte cabotagekørsel, hvor udenlandske vognmænd har mulighed for at køre intern godskørsel i Danmark.
Tænkepausen skal bruges af myndighederne til at fortolke cabotagereglerne og iværksætte kontrol overfor hvad der fra både arbejdsgivere og arbejdstagere betegnes som omfattende ulovlig cabotagekørsel.
- Hvis vi ikke får sat en stopper for ulovlighederne, så er det danske vognmandserhverv forsvundet i løbet af få år, lød den dystre spådom fra Erik Østergaard.
Kontrol af virksomheder
Også byggeriets repræsentanter på høringen afleverede specifikke ønsker til øget indsats imod social dumping.
Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen, og BAT-kartellets sekretariatsleder, Gunde Odgaard, var således enige i kravet om en langt mere effektiv kontrol af udenlandske virksomheder, at de er reelle og kan dokumentere, at de betaler til sociale sikringsordninger og arbejdsskadeforsikring i hjemlandet samt at Skat skal have adgang til byggepladser sammen med Arbejdstilsynet.
De var også enige om, at de offentlige bygherrer bør gå forrest med anvendelsen af ILO-konvention 94, som sikrer, at arbejdet udføres på vilkår, der som minimum svarer til overenskomst.
- Vi har ikke tabt kampen imod social dumping, men hvis vi ikke fortsætter kampen, både myndigheder og organisationer, så gør vi. Plattenslagerne finder hele tiden nye huller, og social dumping vil aldrig forsvinde helt, men vi, politikerne og myndighederne skal være klar over, at det er en kamp, der aldrig kan erklæres afsluttet men skal fortsætte, siger Gunde Odgaard.
Tages alvorligt
Finn Sørensen, social dumping-ordfører hos Enhedslisten, der er regeringens aftalepartner på social dumping-indsatsen, er enig.
- For bare fem år siden, var der ingen, der tog fagbevægelsens advarsler alvorligt. Nu hører vi, at dele af arbejdsgiverne tager dette problem meget seriøst, og ikke mindst myndighederne er begyndt en meget målrettet indsats. Men kampen er kun lige begyndt. Transporterhvervet kæmper nu for sin overlevelse, hvor byggeriets organisationer tidligere har været dygtige til at få gjort opmærksom på problemerne, siger Finn Sørensen, der ikke er i tvivl om, at der er brug for nye redskaber - blandt andet en imødekommelse af transporterhvervets ønske om et halvt års pause for cabotagekørsel.
Flere tiltag
Regeringen og Enhedslisten aftalte i forbindelse med finansloven, at der blev afsat 65 mio. kr. til en skærpet myndighedsindsats, der allerede begynder at vise synlige resultater.
Desuden er der gennem skattereform og udspil til bekæmpelse af sort arbejde lovgivning på vej, som skal gøre det vanskeligere at snyde samfundet, naboen og den ordentlige del af arbejdsmarkedet.
Men det er slet ikke nok, som høringen afslørede, og et særligt udvalg vurderer i øjeblikket hvilke muligheder der er for yderligere tiltag på området.
Udvalgets formand, Pernille Christensen, afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, deltog på den åbne høring og noterede flittigt de mange ønsker og forslag, der blev bragt på bane.
Udvalget har frist 1. oktober til at rapportere tilbage til aftaleparterne.
