Forhandlinger går i hårdknude
Forhandlingerne om erhvervsuddannelsesreformen trækker igen ud. Oppositionen vil gøre skærpede adgangskrav til gymnasierne til en del af reformen
De fire borgerlige oppositionspartier har hvæsset kløerne og kræver nu samstemmigt, at højere adgangskrav til landets gynmasier bliver en del af den kommende reform.
- Det er ikke noget nyt, at vi vil have højere adgangskrav til de almene gymnasier. Det nye er, at vi som opposition står sammen om det, siger Alex Ahrendtsen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.
Han mener ikke regeringen kan komme uden om, at erhvervsuddannelserne er kædet sammen med de gymnasiale uddannelser.
- Hvis vi stiller øgede adgangskrav til erhvervsskolerne, skal vi også gøre det til gymnasierne. Gymnasierne suger i dag penge ud af ungdomsuddannelsespuljen, de har udvidet og bygget til og opsuget flere og flere unge. Det går ikke længere, siger Alex Ahrendtsen.
Hos Håndværksrådet kan man godt forstå, at man tænker i højere adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, men finder det irriterende, at det nu ser ud til at blive en del af erhvervsuddannelsesreformen.
- Det lyder meget som ultimative krav fra de borgerliges side, og man kan frygte, at det nu kommer til at trække i langdrag. Man skal ikke blande det sammen. Slet ikke hvis det begynder at blokere for, at vi får en reform. Jeg synes simpelthen ikke, det er fair over for erhvervsuddannelserne, for erhvervsskolerne og for de virksomheder, der har brug for den faglærte arbejdskraft, at man igen sparker den til hjørne, siger chefkonsulent Heike Hoffmann.
LO-sekretær, Ejner K. Holst, deler Håndværksrådets bekymring.
- Vi har i snart fem år forsøgt at få den her reform. Endelig har alle forstået, at der er behov for flere faglærte, så jeg synes, vi skal holde fokus på det. Det er ikke fornuftigt at lade karakterkrav til gymnasierne være en del af den her reform. Det vil jeg gerne advare mod, siger han.
Ingen high school
Et af oppositionens argumenterne for at lade adgangskravet til gymnasierne være en del af reformern er, at søgningen til gymnasiet har været støt stigende i mange år.
I 2013 valgte tre ud af fire folkeskoleelever gymnasiet, mens under 20 procent valgte en erhvervsskole.
- Det duer ikke. Vi skal ikke have high school-lignende tilstande i Danmark, som vi ser det i USA. Gymnasiet skal være for dem, der vil have en akademisk uddannelse. Vi vil med det her krav skabe en bedre balance i uddannelsessystemet, siger Alex Ahrendtsen.
Heike Hoffmann mener, at såfremt kravet fra oppositionspartierne bliver gennemført, vil det betyde, at nogle unge bliver skubbet ind på erhvervsuddannelser, som ellers hellere ville have været i gymnasiet.
- Det kan de unge ikke være tjent med. De skal ikke jages over på erhvervsskolerne, vi skal derimod lave erhvervsuddannelserne så attraktive, at de unge vælger dem selv. Opgaven er derfor, at gøre erhvervsuddannelserne bedre og mere attraktive.
Det har været regeringens ambition, at den nye lov skulle træde i kraft i begyndelsen af 2015, og derfor var det oprindeligt planen, at forhandlingerne skulle være afsluttet inden jul sidste år, så Folketinget kunne få det stemt igennem inden sommerferien i år. Men til trods for, at alle partier gerne vil have reformen på plads, er forhandlingerne trukket ud.
Dansk og matematik
Hos LO håber man, at politikerne på Christiansborg snart har forhandlet færdigt, så erhvervsskolerne kan få et løft.
- Vi skal have hævet kvaliteten af uddannelserne, der skal også fremover være uddannelsesgaranti, og så skal erhvervsuddannelserne kunne bruges både til at få et job eller til at læse videre, siger Ejner K. Holst.
Også Håndværksrådet håber, at der snart kommer en ny lov på plads, så erhvervsuddannelserne fremover kan blive styrket.
- Vi har et ønske om, at eleverne på erhvervsskolerne fremover skal have bestået dansk og matematik fra folkeskolen. Og så ønsker vi, at kvaliteten i skoleforløbene og skolepraktikken højnes, og at der bliver en bedre vejledning i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, så de unge kommer ind på den rigtige uddannelse, siger Heike Hoffmann.
