Tiden er inde til en revision af AB92
Dansk Industri lægger med en række ændringsforslag op til en revision af AB92, der blandt andet satser på en lukning af gabet mellem AB92 og rådgiverdelen, ABT93. Vi bringer her DIs ændringsforslag
DI finder, at tiden nu er inde til nogle forbedringer af AB 92, så AB også de næste mange år vedbliver at være en væsentlig del af aftalegrundlaget. Der er ikke brug for en omkalfatring af dokumentet, men forbedringer, som det skete ved revisionen af forgængerne AB 72 og AB 51. I betragtning af dokumentets vigtighed er det hensigtsmæssig at få sådanne forbedringer indarbejdet. DI har med henblik på en revision udarbejdet et forslag til en ny AB.
Emnerne for de væsentligste ændringer og ændringsforslag:
Også projektering
AB 92 forudsætter, at ingen del af projekteringen er omfattet af entreprisen. ABT 93 forudsætter, at den væsentligste del af projekteringen er omfattet af entreprisen.
Der er således hverken i AB 92 eller ABT 93 taget højde for de tilfælde, hvor en mindre væsentlig del af projekteringen af det samlede byggeri overlades til entreprenøren. Det kan være for enkelte nærmere afgrænsede tekniske enheder, hvor projekteringen overlades til entreprenøren (partiel totalentreprise, herunder systemleverancer), eller ved at den væsentligste del af projekteringen er foretaget for hele byggeriet, men restprojekteringen overlades til entreprenøren (mellemudbud).
DI’s forslag: Hullet mellem AB og ABT lukkes, ved at AB ændres til også at kunne omfatte projekteringen, når den ikke er af så stort omfang, at der er tale om egentlig totalentreprise.
AB er ikke udarbejdet med henblik på arbejder for almindelige forbrugere
I AB 92 skelnes ikke mellem om bygherren er professionel eller forbruger. I 2009 blev udarbejdet en AB-Forbruger, der alene tager sigte på anvendelse, når bygherren er forbruger.
DI’s forslag: I en ny en ny AB præciseres, at den er udarbejdet til anvendelse for bygherrer, der ikke er forbrugere.
Arbejdsgaranti ændres
Ifølge AB 92 skal entreprenøren stille en arbejdsgaranti på 15 procent af entreprisesummen, som nedskrives til 10 procent ved afleveringen og yderligere nedskrives til 2 procent, når mangler konstateret ved 1-års eftersynet er afhjulpet. Når de ved 5-års eftersynet konstaterede mangler er afhjulpet, frigives garantien. Der er ikke balance mellem risiciene i hver af de tre perioder og størrelsen af arbejdsgarantien og dermed udgiften hertil i perioderne.
DI’s forslag: Ved entrepriser over en million kroner stilles en arbejdsgaranti på 15 procent af entreprisesummen, som nedskrives til 5 procent, når de ved afleveringen konstaterede mangler er afhjulpet. Når de ved 1-års eftersynet konstaterede mangler er afhjulpet, frigives garantien.
Ved entrepriser under kr. 1 mio. stilles ikke en arbejdsgaranti, medmindre bygherren kræver det i udbudsmaterialet. I så fald stilles en arbejdsgaranti på 15 % af entreprisesummen, som frigives, når de ved afleveringen konstaterede mangler er afhjulpet.
Ved rene nedrivnings-, stillads-, udgravnings- og uddybningsentrepriser frigives arbejdsgarantien, når arbejdet er afleveret og konstaterede mangler afhjulpet.
Færre mangler
Før- og efter-afleveringsgennemgang med henblik på at få færre mangler ved afleveringen og hurtigere afhjælpning
Efter AB 92 registreres eventuelle mangler ved afleveringsforretningen, og er disse ikke væsentlige, afleveres arbejdet, og manglerne afhjælpes efterfølgende. Mange bygherrer har det synspunkt, at der er for mange mangler ved afleveringen, og at de ikke afhjælpes hurtigt nok.
DI’s forslag: Før arbejdet er helt færdigt afholdes en før-afleveringsgennemgang med henblik på at få konstateret de mangler, der da kan ses, således at manglesafhjælpningen heraf kan sættes i gang.
Før-afleveringsgennemgangen skal ikke begrænse bygherrens mulighed for at reklamere over mangler ved den efterfølgende afleveringsforretning.
Før-afleveringsgennemgangen kan savne mening som følge af entreprisens karakter, en meget stram tidsplan, hvis entreprisen er kortvarig eller lille. Den foreslås derfor kun foretaget, hvis en af parterne begærer det.
Ved afleveringsforretningen fastsættes et tidspunkt for en efter-afleveringsgennemgang, hvor parterne mødes for at kontrollere, at manglerne konstateret ved afleveringsforretningen er afhjulpet.
Ingen hæftelse
Ikke hæftelse for indirekte tab ved produktansvarsskader
I AB 92 er ansvaret for følgeskader fra mangler begrænset til ikke at omfatte indirekte tab. Ansvarsbegrænsningsbestemmelsen skal ifølge nyere Højesteretsdom fortolkes således, at begrænsningen ikke gælder ved indirekte tab fra produktansvarsskader.
Entreprenøren er ifølge AB 92 pligtig at have en sædvanlig ansvarsforsikring.
DI’s forslag: Ansvarsbegrænsningen formuleres så den også kommer til at omfatte indirekte tab fra produktansvarsskader, og at ansvarsforsikringen således, at det udtrykkeligt anføres, at den også skal omfatte produktansvar.
Udeblivelse straffes
Strammere passivitetsvirkningen ved udeblivelse ved registreringsforretninger
Ifølge AB 92 kan en afleveringsforretning, eller en registreringsforretning (stadeforretning) i forbindelse med en ophævelse gennemføres, selv om en part udebliver. Den udeblevne part underrettes om registreringens gennemførelse og registreringsprotokollens indhold. Hvis den udeblevne part ikke reagerer, reguleres forholdet alene af dansk rets almindelige passivitetsregler, der ikke sætter klare tidsmæssige grænser for, hvornår passivitetens virkninger indtræder.
Det vil være hensigtsmæssigt med en hurtig afklaring med fastsatte frister i disse situationer og ved andre registreringsforretninger.
DI’s forslag: Hvis entreprenøren udebliver fra afleveringsforretningen, efter-afleveringsgennemgangen eller en anden registreringsforretning i forbindelse med mangelsafhjælpning, fortaber entreprenøren retten til at anfægte den gennemførte registrering, medmindre entreprenøren senest 3 arbejdsdage efter at være blevet underrettet herom, skriftlig har tilbagemeldt sin nøje specificerede og begrundede indsigelser, eller har dokumenteret, at haste-syn og skøn er begæret. Hvis en part udebliver fra en registreringsforretning i forbindelse med ophævelse, skal tilsvarende gælde for den udeblevne part, dog med en frist på 5 arbejdsdage.
Efter AB 92 indtræder risikoens overgang først, når arbejdet afleveres, idet der ikke her sondres mellem arbejder og leverancer. Er AB 92 ikke vedtaget, følger det af Købeloven, at risikoovergangen sker ved leveringen. Da leverancen overgår til entreprenørens varetægt ved leveringen, findes det at være hensigtsmæssig - også når AB 92 er vedtaget - at lade risikoen overgå allerede ved leveringen.
Risiko overdrages
DI’s forslag: Ved rene leveranceaftaler skal risikoen overgå til køber ved leveringen.
Bygherren skal oplyse om tilsynets adgang til at træffe aftaler om ændringer i arbejdet.
Efter AB 92 er tilsynets fuldmagt en teknisk fuldmagt, der bortset fra visse særlige situationer ikke indebære en fuldmagt til at træffe aftaler med entreprenøren om ekstraarbejder. Det vil være en fordel for det praktiske forløb i en byggesag, at i de tilfælde, hvor bygherren er indstillet på at give tilsynet fuldmagt til i et eller andet omfang, at træffe aftaler om ekstraarbejder, at dette meldes klart ud, og hvor det ikke er tilfældet, at det også meldes klart ud, så parterne ikke er i tvivl herom.
DI’s forslag: Inden arbejdets iværksættelse skal bygherren meddele grænserne for tilsynets adgang til at indgå aftaler med entreprenøren om ændringer i arbejdet.
