Wild West med RUT
En analyse foretaget af SKAT viser, at hver anden af de RUT-registrerede firmaer ikke findes i hjemlandet og således ikke kan operere i Danmark under EU’s udstationeringsdirektiv. At hævde, at reglerne er gennemhullede som en si, vil være en overdrivelse, for en si med så store huller har intet med en si at gøre. Alt kan nemlig slippe igennem.
Skat arbejder på at få et tættere samarbejde med skattemyndighederne i hjemlandene. GLEM DET! De er hamrende ligeglade med, at den danske statskasse går glip af enorme millionbeløb. Pengene havner i hjemlandet til forbrug og gavner væksten og dermed beskæftigelsen dér og ikke hér i landet.
SKAT har allerede i flere år forsøgt at hente moms og skat fra svindel hjem via de polske myndigheder, men forgæves. Endnu værre går det fagbevægelsen, når de har vundet en sag ved Arbejdsretten og sikret en polsk byggearbejder hans rette betaling for det udførte arbejde. Der går de polske domstole ind, underkender de danske kendelser og tvinger den polske arbejder til at betale pengene tilbage til arbejdsgiveren.
Det bliver spændende at se tallene fra politiet, når de skal redegøre for, i hvor mange tilfælde der er rejst tiltale for overtrædelser af de danske RUT-regler. Det samme gælder tiltaler for overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Det vil ikke komme bag på Licitationen, hvis der er tale om en meget begrænset indsats fra politiets side, idet man sikkert vil hævde, at der er andre og vigtigere ting, der må prioriteres foran RUT-sager. Med mindst 15.000 østeuropæiske arbejdere i Danmark, siger det sig selv, at når der ikke indføres en effektiv grænsekontrol, er det kun en brøkdel, der vil blive retsforfulgt eller udsat for kontroller fra fagbevægelsen. Opgaven er simpelthen for stor, og derfor er risikoen for at blive taget med fingrene i kagekassen forsvindende lille. I hvert fald så lille, at chancen for gevinst er så stor, at risikoen er værd at tage.
Igen og igen forsøger vi at beskytte vores velordnede arbejdsmarked, men EU-systemet undergraver systematisk mulighederne for, at Danmark kan eksistere som en "frihedens arbejdsmarkeds ø" og samtidig overholde EU’s bestemmelser om den frie bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser.
Løbet er kørt. Kampen er tabt. Danmark har været oppe mod større kræfter, end vi kan magte. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden, når det gælder arbejdsmarkedet. Det ved byggesektoren mere end nogen anden af smertelige erfaringer.
