Naturgenopretning med plastspuns
Spunsvægge af plast har vundet et vist indpas til specialopgaver i Danmark. Firmaet Lesanco importerer dem og har fået pæn efterspørgsel
I Portlandmosen er der dog stadig partier, hvor den oprindelige højmoses overflade er uberørt. Den omfattende dræning i forbindelse med tørvegravningen og den efterfølgende tilgroning med birk og fyr er dog hastigt på vej til at ødelægge højmosevegetationen også på de uberørte partier.
Skal sikres
For at genskabe de uafgravede dele af Portlandmosen som levende, åbne højmoseflader præget af blandt andet vækst af Sphagnummosser, har Naturstyrelsen i samarbejde med den nuværende ejer, Aage V. Jensen Naturfond valgt at gennemføre et større naturgenopretningsprojekt ved blandt andet at opsætte over 200 spunsvægge og træskodder i de gamle afvandingsgrøfter, ligesom 182 hektar tilgroet mose ryddes og 4,7 km læhegn fældes. Projektet blev gennemført i perioden okt. 2008 til marts 2010 .
Opsætning af en række plastspuns og træ-skot i de gamle afvandingsgrøfter og tørvegrave vil indebære en generel vandstandshævning og derved skabe optimale vækstbetingelser for sphagnummosserne.
Der bliver desuden foretaget en stor træfældning af de selvsåede birke- og nåletræer, og en vandstandshævning vil fremover gøre livet svært for de birk, som ikke naturligt hører hjemme inde på en uforstyrret højmoseflade.
Plastspuns og træplader
Der benyttes blandt andet plastspuns på grund af den lave pH-værdi, som vandet naturligt har i højmosen. I sådan en lav pH-værdi vil en traditionel stålspuns blive gennemtæret i løbet af en kort årrække. Desuden er valget faldet på plastspuns på grund af den lavere vægt, som udførelsesmæssigt er af stor betydning i denne type terræn.
Plastspunsen har dog også fundet anvendelse andre steder blandt andet ved havnebyggeri i mindre havne,
