Politisk strid om BoligJobordningen
Venstre og Håndværksrådet melder om positive erfaringer med BoligJobordningen. Finansministeren afviser
Afdelingschef Frank Korsholm fra Håndværksrådet vurderer, at de offentlige finanser samlet set styrkes med op mod 1,9 mia. kroner som følge af BoligJobordningen.
Han forudsætter dog ifølge Bjarne Corydon, at den aktivitet, der udløser skattefradraget, ikke ville have fundet sted, med mindre ordningen var blevet indført, og at de personer, der beskæftiges med aktiviteterne, alternativt modtog overførsler, og disse forudsætninger er ifølge finansministeren "ikke realistiske":
- For det første vil tilskuddet i sagens natur også omfatte ydelser, som allerede i udgangspunktet købes af de husholdninger, der benytter ordningen. For det andet vil som minimum en del af den ekstra aktivitet, der skabes i eksempelvis byggesektoren, modsvares af lavere efterspørgsel efter andre varer og tjenester og dermed lavere aktivitet i andre sektorer. Set i lidt længere tidsperspektiv vil beskæftigelsesvirkningerne af ordningen kunne sidestilles nogenlunde med virkningen af en skattenedsættelse målrettet købernes arbejdsindkomst, fordi disse tilskyndes til at øge arbejdsudbuddet og udføre mindre gør-det-selv arbejde i hjemmet, forklarer Bjarne Corydon.
Fortolkning af forbrug
Frank Korsholm peger på, at virkningen på de offentlige finanser er positiv, hvis eksisterende aktiviteter, der omfattes af ordningen, "udgør 70 procent af de samlede tilskudsberettigede aktiviteter":
- Det ville i givet fald svare til, at ordningen øger omfanget af de pågældende aktiviteter med godt 40 procent. Tilskuddet under BoligJobplanen udgør i gennemsnit 33,7 procent i 2011 og 32,7 procent i 2012 af lønudgifter op til 15.000 kroner per person. Materialeudgifter er ikke fradragsberettigede. Afgrænsningen af de fradragsberettigede udgifter betyder derfor, at tilskuddet til en "typisk" reparations- eller vedligeholdelsesopgave på for eksempel 50.000 kroner vil være 10 procent for en enlig eller 20 procent for et par, lyder beregningen fra finansministeren.
Frank Korsholm er uenig med finansministeren:
- Svaret har en meget finansministeriel tilgang med blandt andet påstanden om, at ekstra aktivitet i byggesektoren går fra forbrug andre steder. Det kan jo også være opsparing, der anvendes, og opsparingen har i Danmark de senere år været meget høj.
- I stedet for at se negativt på ordningen, synes vi, man skal se positivt på de svenske erfaringer, hvor fradraget udgør 50.000 kroner pr. voksen, siger Frank Korsholm til Licitationen.
Opgaver er flyttet
Torsten Schack Pedersen siger til Licitationen, at han siden BoligJobordningen blev indført har modtaget en række positive tilkendegivelser om, at virksomheder har ansat flere medarbejdere, og at staten dermed har sparet dagpenge:
- BoligJobordningen har været med til at øge aktiviteten i blandt andet byggesektoren, og mange har fået foretaget forbedringer, ligesom det ikke mindst har flyttet opgaver som tidligere blev udført som sort arbejde til at blive hvidt. Det har derfor en positiv betydning set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, siger Torsten Schack Pedersen.
