Danmark foran partierne

Med forliget om en skattereform har S-R-SF regeringen stukket hovedet i en politisk løkke, der i sidste ende truer med at kvæle den. Om Thorning-Schmidt slipper ud af løkken igen, det kan kun tiden vise, men det vil være uretfærdigt, om ikke hun belønnes for at have udvist mod til at sætte landets interesser over de partimæssigt egoistiske.

Medierne har nærmest stået i kø for at håne statsministeren og hendes politiske følgesvende for det politiske håndværk, og det virker som om, man helt har glemt det opnåede resultat, der har krævet stort politisk mod af såvel skatteminister Thor Möger Pedersen som finansminister Bjarne Corydon.

Begge har formentlig været bevidste om, at det ville indbringe politiske øretæver fra regeringens bagland at indgå et forlig med de borgerlige partier, men de stod fast i erkendelse af, at det var det rigtige for Danmark. Det skal regeringen i retfærdighedens navn have ros og ikke ris for. Margrethe Vestager har "bare" fået det, hun ønskede.

Skattereformen kunne dog have været bedre. Danmark har nemlig fortsat efter skattereformen verdens højeste skatte- og afgiftstryk to procentpoint foran Sverige (35 mia. kr. svarende til 12.000 kroner pr. familie). Og de kommende skattelettelserne skal samtidig ses i lyset af, at regeringen i år indførte nye afgifter på fem mia. kr., og energiforliget koster 3,5 mia. kr. i afgifter. Dertil kommer en milliard fra omlægningen af bilafgifterne.

De positive ting ved skattereformen er dog i overtal. Det borgerlige Danmark bør sende Øzlem Cekic fra SF en stor tak. Havde hun ikke præsenteret Joakim B. Olsen for "Carina", ville det være utænkeligt, at en dansk regering havde turdet pille ved reguleringen af overførselsindkomsterne og derved gøre det mere attraktivt at arbejde frem for at være passiv i forhold til arbejdsmarkedet.

Skattereformen er også et opgør med årtiers ligemageri, og skattereformpartierne går med åbent ansigt ind i en reform, der, omend marginalt, øger den stærkt omdiskuterede ulighedsfaktor, "GINI". Også det vil bidrage til at øge væksten og skabe et mere dynamisk samfund. Sidst, men ikke mindst, skabes der ro på boligmarkedet, og med de nuværende meget lave renter, bør det skabe basis for igen at få sat gang i boligsalget og dermed bidrage til fornyet vækst i dansk økonomi.

Alt i alt er der grund til at ønske alle partierne bag skattereformen til lykke. Det så ikke kønt ud undervejs, men resultatet er ganske fornuftigt.