23948sdkhjf

Fem prækvalificeret til skole i Aabybro

Jammerbugt Kommune har nu fundet fem kandidater til at bygge en ny skole i Aabybro
Jammerbugt Kommune mødte udfordringer i form af Sjælsøs konkurs i forhold til at bygge en ny skole i Aabybro, men nu er kommunen nået et væsentlig skridt tættere første spadestik på byggeriet, som opføres i et offentlig-privat samarbejde (OPS). Kommunen har nemlig prækvalificeret fem til at afgive endeligt bud på opgaven.

Sjælsø vandt OPS-projektet i et konsortium bestående af Sjælsø, Cebra, Orbicon samt ISS Danmark.

Efter Sjælsøs konkurs i sommer undersøgte kommunen, om det var muligt at realisere vinderprojektet alligevel, men vurderingen var, at et nyt udbud var nødvendigt. Dog tager det udbudte projekt udgangspunkt i et skitseprojekt fra Cebra.

Vinder i maj

De fem prækvalificerede, hvor blandt andet MT Højgaard og Deas er iblandt, som har stor erfaring med OPS-skoler i Danmark, har fået det endelige udbudsmateriale tilsendt.

De skal udregne deres tilbud frem til 28. marts i år på opførelse og drift af skolen i en periode på 25 år. Det forventes, at Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse den 22. maj vælger den endelige vinder af OPS-kontrakten.

Den nye skole skal have plads til omkring 1.100 elever fordelt over et areal på omkring 12.000 kvm. Kommunen forventer, at skolen er klar til anvendelse efter sommerferien i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109