Kommunekasse lukket for private
Kommuner må ikke oprette puljer for at støtte grundejere med at foretage kystbeskyttelse
Problemstillingen har blandt andet været oppe i Kalundborg Kommune, hvor kommunalbestyrelsen er blevet orienteret om de juridiske udfordringer, der er for en aktiv kommunal indsats og for en kommunal finansiering - enten hel eller delvis - af indsatser, som skal sikre mod storm og højvande.
Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne, som er de kommunalretlige grundsætninger om, hvad kommunerne må anvende deres midler til med henblik på at opfylde almene behov i lokalsamfundet.
Kalundborg Kommune nævner som eksempel, at Statsforvaltningen i 2010 udtalte, at der ikke er hjemmel i kommunalfuldmagten til, at en kommune kan betale for hævning af en grundejers hus med henblik på at undgå fremtidige oversvømmelsesrisici. Derudover peger kommunen på et lignende eksempel om, at kommuner ikke lovligt kan etablere en pulje til boligejeres energirigtige renoveringer, da en sådan ordning må antages at være til fordel for enkeltpersoner.
- Efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler, der viger for den skrevne lovgivning, gælder det, at en kommune ikke må give støtte til enkeltpersoner. Efter kommunalfuldmagtsreglerne må en kommune iværksætte foranstaltninger, der kommer alle eller en sagligt afgrænset gruppe af borgere, for eksempel ældre eller unge, til gode. Kommuner må altså gerne lave generelle foranstaltninger, forklarer Dario Silic, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL) og fortsætter:
- Eksempelvis må en kommune ikke uden lovhjemmel støtte beskyttelsesmur om for eksempel to sommerhuse. Det er en udgift, der påhviler ejerne.
Kan hjælpe med proces
Kystteknisk chef i Kystdirektoratet Per Sørensen fortæller, at kommunerne gerne må hjælpe med processen om at skabe kystbeskyttelsesløsninger.
- Det er en god idé at få snakket sammen med naboer og få lavet en fælles løsning. Kommunerne kan hjælpe borgerne med at finde fælles løsninger. Kystbeskyttelsesloven giver nemlig kommunerne mulighed for at lave fælles løsninger for borgerne. Det er godt nok borgerne, der skal betale, men kommunerne kan facilitere, at der kommer en løsning - altså hjælpe med processen, siger han og tilføjer, at der er penge at spare ved at gå flere sammen om at foretage kystbeskyttelse.
Som eksempel nævner Per Sørensen, at det kan være svært at blive enige om en fælles løsning, hvis der for eksempel er 20 grundejere med samme problem. Her kan kommunen gå ind og lave en fælles løsning, så den enkelte grundejer ikke spænder ben for de mange, og dermed sikre, at kystbeskyttelsen bliver ført ud i livet. Det kan nemlig ifølge Per Sørensen være svært at få flere grundejere til at blive enige.
Selv om kommunerne ikke må støtte enkeltpersoner rent økonomisk med at kystbeskytte deres huse, så kan de hjælpe på andre måder.
- Slagelse Kommune har eksempelvis puttet en masse mandskabstimer i at hjælpe borgerne med at lave højvandsbeskyttelse i Halskov lige nord for Korsør. I Gribskov Kommune holder man også dialogmøder for at hjælpe borgerne, siger Per Sørensen.
En statslig opgave
Borgmester i Gribskov Kommune Kim Valentin (V) fortæller, at kommunen gør, hvad den kan for at hjælpe de ramte borgere:
- Vi har en krisegruppe, der hjælper de hårdt ramte steder, og så afholder vi dialogmøder. Det er det, vi kan gøre i kommunalfuldmagtens lys.
Kim Valentin mener, at det er en statslig opgave at beskytte mod stormflod.
- Jeg har prøvet at få interesse for emnet blandt folketingspolitikere, for jeg synes, at det er en statslig opgave at sikre Danmarks kyster. Gribskov Kommune har en lang kyststrækning, og det er relativt tilfældigt, hvordan en storm rammer. Jeg mener, at det må tages op i forbindelse med finansloven til efteråret, siger han og uddyber:
- Staten kunne deltage i en form for finansieringsordning, for det er finansieringen, der er problemet. Der er meget stor forskel på de enkelte lodsejeres økonomi. Man burde som minimum kunne få et meget lavt forrentet lån, for nogen har simpelthen ikke råd til det.
