23948sdkhjf

Laug lancerer hjemmeside om gravsten

Nu bliver det lettere og mere overskueligt, når man som efterladt skal vælge en gravsten til en af dine nære
Når man har mistet en af sine nærmeste, er der mange ting at tage sig af, og det kan nemt virke uoverskueligt at vælge den gravsten, som bliver det varige minde om den efterladte.

Stenhuggerlauget i Dansk Byggeri har derfor lanceret en ny hjemmeside, altomgravsten.dk, hvor man får information om de overvejelser, der er vigtige at gøre, inden du vælger en gravsten.

- Gravstenen skal først og fremmest være et minde om den afdøde, men den skal også passe til både gravstedet og resten af kirkegården. På altomgravsten.dk finder du for eksempel de anbefalede mål for en gravsten til de forskellige typer gravsteder, siger Ole Grage, bestyrelsesformand i Stenhuggerlauget i Dansk Byggeri.

Specielle regler

Nogle kirkegårde har specielle regler for hvilke sten, der må være på gravstederne, og hvordan de skal se ud.

Især ved plænesten er der ofte strikse krav til udformningen.

- Vi har lavet hjemmesiden for at give et bedre overblik over de ting, der skal tages stilling til, når man skal vælge gravsten, og så kan hjemmesiden bruges til at finde den lokale stenhugger. Den lokale stenhugger kender nemlig til traditioner og regler på områdets kirkegårde, og kan hjælpe med at vælge en sten, der også passer til traditionen på kirkegården, siger Ole Grage.

På altomgravsten.dk kan man blandt andet finde en liste over de stenhuggere, som er de enkelte områder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109