23948sdkhjf

Jobansøgninger i udlandet tæller ikke med

Søger du job i udlandet, tæller det ikke med i de ansøgninger, du skal skrive for at være aktiv jobsøgende.
Er du ledig og søger job i udlandet - ja, så tæller det ikke med i de ansøgninger, du skal skrive for at opfylde kravene for at være aktiv jobsøgende.

Ifølge dr.dk fremgår det af et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget.

- Det kommer bag på mig, at alt arbejde ikke tæller med. De to job i Sverige, som man søger, er måske lige præcis det, man går og drømmer om, siger Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, til dr.dk.

Han mener, at det er hul i hovedet, at en jobansøgning til et job i eksempelvis Sverige ikke tæller med i statistikken.

- Det er manglende respekt over for den arbejdsløse. Jeg mener helt grundlæggende ikke, at man skal sætte folk til at søge job, bare fordi de skal bevise over for a-kassen, at de søger job, siger arbejdsmarkedsordføreren.

Enhedslisten vil nu forsøge at få ændret reglerne. Partiet mødes med Mette Frederiksen i næste uge.

- Det her er blot et sted, hvor der er for uklare regler for de arbejdsløse. Derfor er der behov for en grundig undersøgelse af a-kasserne, siger Christian Juhl.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093