Vigtigt at styre processerne
Østergaard A/S i Vejle er eksperter i styrede underboringer og microtunnelering samt no-dig. En højere produktivitet hænger nøje sammen med processtyring, mener chefen
- Vi kigger rigtigt meget på processer og er i øjeblikket ved at tage skridt til at indføre en “lean-proces" her i virksomheden. Det er ikke noget farligt, men en mulighed for at kunne kigge alle vore forretningsprocedurer og -processer igennem og se, om der er noget vi kan gøre mere effektivt. Det er langt fra sikkert at vi kan finde noget i alle led, men der er givetvis ting, som vi kan stramme op på, og forenkle, så det bliver mere effektivt til gavn for alle parter, siger Morten Hansen, der om få dage indleder processen sammen med en ekstern konsulent, som skal styre processen igennem.
Firmaet beskæftiger cirka 90 medarbejdere, og har en omsætning på 220 mio. kr. En omsætning der hentes indenfor no-dig-området, de styrede underboringer og microtunnelering - sidstnævnte rejser man langt ud over landets grænser med.
Meget specialiserede
- Vi er så specialiserede indenfor dette område, at der på verdensplan kun er få virksomheder, der behersker teknikkerne, og derfor kan vi finde en række opgaver i udlandet, som vi qua vore teknikker kan konkurrere med internationale virksomheder på, siger Morten Hansen videre.
Morten Hansen kender bygge- og anlægssektoren ganske godt i alle dens led, da han selv har været rådgivende ingeniør i 13 år i både bygge- og anlæg, inden han kom hjem i faderens virksomhed. Så derfor kender han også de mange forskelligartede processer, der skal spille sammen, før resultatet bliver godt.
- For eksempel har vi et projekt i Oslo med tunnelering til omkring 300 mio. kr. og et andet projekt i Düsseldorf til omkring 60-70 millioner kroner.
- I Düsseldorf arbejder vi blandt andet med en teknik, hvor vi borer en masse huler ned langs med en byggegrube til en kommende U-bahn station, som fores med rør og dermed kan man nedfryse hele området, så jorden ikke skrider sammen, mens man bygger. Det er en kendt teknik, men vi er helt fremme på dette felt, og kan gøre det på konkurrencedygtige vilkår, blandt andet fordi vi hele tiden eksperimenterer med nye teknikker, fortæller han.
Men det handler som sagt også om processer.
- Min erfaring er at når man skal gennemføre et bygge- eller et anlægsprojekt, så er der oftest steder man kan sætte ind mod spildtid. Netop det, at der er tid, der ikke bruges effektivt til produktion, er en stor faktor. Ofte er procesforløbet ikke gennemtænkt ordentligt fra start, og er der bare ét svagt led i kæden, så kan resten være lige så effektivt, det skal være, men det er uden effekt, fordi det svageste led, eller flaskehalsen om man vil, bremser hele forløbet, siger han.
Svære kompetencer
Han mener at det faktisk i dag er svært at finde kompetente projektledere.
- Det kræver meget at være en dygtig projektleder. Han skal være lidt af en blæksprutte, og så skal han være en naturlig leder med fingeren på pulsen. Netop lederegenskaberne mener jeg alt for ofte der savnes, siger Morten Hansen, og tilføjer at der er mange projektledere som har den lidt traditionelle “teknikerindgang" til det at lede.
- Det er i mine øjne særdeles vigtigt, at man finder den rette leder til det rette job, det vil sige at kompetencerne skal ligge indenfor netop det felt, som projektet drejer sig om, og det kan være svært nok, erklærer han.
Samtidig skal man også være opmærksom på de samarbejdspartnere man har. Hvis underleverandørerne eller underentreprenørerne ikke har de rette kompetencer, så koster det på bundlinien, og der er slet ingen tvivl om, at de virksomheder, der har fokus på dette, er de virksomheder, der kan tjene penge, siger Morten Hansen.
- Min oplevelse er også at der er en ret stor procent af fejlretning, inden et projekt afleveres. Det gælder nok i højere grad for byggesektoren end for anlægssektoren, men det skyldes kun, at kompliciteten i byggeriet er større end i anlægsdelen.
Nemmere videndeling
- Hele IT-delen og den videndeling der i dag kan foregå via internet og elektroniske platforme og hjælpemidler er også en vigtig produktivitetsfaktor, og det giver helt nye muligheder for at planlægge et projekt fra bunden med alle relevante deltagere helt fra start. Dermed undgår man at nogen kommer for sent ind i projektforløbet og derfor måske agerer anderledes end tilsigtet. Man får på et tidligt tidspunkt sat den rette kurs med et fælles mål, og det er en vigtig faktor, siger han.
- Et helt andet aspekt i at få et godt projekt ud af det, er udbudsmaterialet, og det er gået jævnt ned ad bakke med kvaliteteten af det materiale der sendes ud, supplerer Cyril Kristensen, der er leder af anlægsafdelingen i virksomheden.
- Det handler om, at grundlaget for udbudsmaterialet på grund af presset tid og ringe økonomi til det, ikke er undersøgt ordentligt, og dermed skrider fundamentet under det, der kunne have været et godt projekt, allerede fra starten, tilføjer han.
Der findes dog ifølge afdelingschefen også eksempler på, at det fungerer, nemlig et særdeles velfungerende samarbejde mellem entreprenøren og moderselskabet Aarsleff og Aarhus vand, hvor man har valgt at sætte de rigtige kompetencer sammen, og derfor har opnået et forbilledligt samarbejde.
