23948sdkhjf

Byggenyt

region nordjylland

Aalborg: Byggeriet af ungdomsboliger boomer i Aalborg. Boligforeningen Himmerland køber endnu en grund i området tæt ved Musikkens Hus på havnefronten i Aalborg - denne gang på hjørnet af Rendsburggade og Nyhavnsgade, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Her er der en byggeret på 2.100 kvm med et byggefelt på 300 kvm, og derfor skal der bygges højt. Boligforeningen vil bygge 42 ungdomsboliger på grunden og det bliver et projekt af høj arkitektonisk værdi.

Aalborg Kommune har allerede sagt god for byggeri af 240 almene ungdomsboliger på Eternitgrunden ved Ditlev Bergs Vej. Det bliver to-rums boliger på 50 kvm, som Boligforeningen Himmerland også opfører.

Desuden er der et projekt med 21 almene ungdomsboliger på Ny Kastetvej undervejs i etageejendomme på tre og fire etager. I vestbyen kommer 21 to-rumsboliger på 50 kvm i gennemsnit.

Derudover planlægger Boligforeningen Vanggården byggeri af 26 ungdomsboliger på to adresser i midtbyen.

Stjær: Fødevareproducent Søren Hansen og tomatavler Mads Ulrik Pedersen har søgt om tilladelse til at bygge et kombineret tomat- og grisemekka under navnet Pig City i Stjær, skriver Horsens Folkeblad. Byggeriet omfatter produktionsbygning på 20.000 kvm og en miljø- og energibygning på 7000-8000 kvm med biogasanlæg og solceller på taget. Der er offentlighedsfase fra 25. januar til 29. februar.

region syddanmark

sønderborg: Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune har besluttet at udbyde salget af is, sandwich, kaffe og brød i offentlig licitation for en tiårig periode, skriver JydskeVestkysten.

Udbudsmaterialet bliver snart offentliggjort og kommunen ønsker en sekskantet pavillon over for Nørrebro, hvorfra salget skal foregå. Der er dog ikke nogen lagerplads i pavillonen.

region hovedstaden

herlev: Herlev Kommune vil sælge en grund med plads til 30-40 rækkehuse på arealet mellem den tidligere Engskolen og S-togsbanen, skriver Herlev Bladet.

Rækkehusene bliver på mellem 120 og 150 kvm og i første omgang arbejder kommunen på at lave udbudsmateriale, hvor den beder om projektforslag og pristilbud. Det ventes klar i slutningen af januar.

region sjælland

ringsted: Interessen for at leje sig ind i iværksætterhuset Den Kreative Matrikel er stor, så huset nu udvider med en bygning på 172 kvm, som indrettes i en eksisterende ejendom på nabogrunden, skriver Dagbladet Ringsted. Den sættes i stand fra 1. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11