Byggeriet kritiserer Finansministeriet
Finansministeriet er helt galt på den, når de skønner, at Boligjobordningen fortrænger andet privatforbrug, mener Dansk Byggeris cheføkonom
Det sker, efter at ministeriet, på opfordring af Venstre-politikeren Mads Rørvig, har fremlagt, hvordan man når frem til, at Boligjobordningen øger beskæftigelsen med cirka 1.500 personer i 2014.
En af årsager til, at ministeriets skøn af ordningens beskæftigelseseffekt ligger væsentligt lavere end Dansk Byggeris skøn, skyldes blandt andet den såkaldte fortrængningseffekt.
Når borgerne benytter sig af Boligjobordningen skal der findes penge i husholdningsbudgettet, fordi ikke alt kan trækkes fra. De penge kunne være brugt på noget andet, og ordningen fortrænger på den måde andet privatforbrug.
Ifølge beregninger fra Finansministeriet, bliver 75 procent af udgifterne til ordningen sparet andre steder, og derfor skaber ordningen kun et relativt lille merforbrug.
I svaret fra Finansministeriet står der blandt andet:
- Forbruget øges dog ikke med den fulde omkostning af de "nye" projekter, da husholdningernes øgede efterspørgsel antages at fortrænge andet privat forbrug, svarende til en fortrængningseffekt på tre fjerdedele af udgifterne. Boligjobordningen indebærer en ændret sammensætningen af husholdningernes forbrug ved, at vedligeholdelse og renovering samt serviceydelser i hjemmet, der traditionelt har et højt beskæftigelsesindhold i produktionen, får en større andel.
One size fits all
Men at fradragsordningen i så stort omfang fortrænger andet privatforbrug, anerkender cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg ikke.
Han har tidligere i Licitationen - Byggeriets Dagblad erklæret sig uenig i Finansministeriets vurdering af, hvad nettobeskæftigelseseffekten af Boligjobordningen er. Her skønner Dansk Byggeri, at ordningen har en nettobeskæftigelseseffekt på 5.000 personer, hvilket er 3.500 flere end Finansministeriets skøn.
I Finansministeriet benytter man den såkaldte ADAM-model i sine beregninger. Det er ifølge Bo Sandberg en standardmodel, der benyttes ud fra devisen “one size fits all".
- Det er interessant – og udtryk for en frontafkortning – at det udelukkende er fortrængningseffekten, vi er uenige om – alt det andet må kategoriseres som nuanceforskelle. Uden Finansministeriets fortrængningseffekt, ville de nå frem til en beskæftigelseseffekt på 4.000 i 2013 og 6.000 i 2014. Når vi afviser deres fortrængningseffekt som ikke-eksisterende eller allerhøjst ganske marginal, så er det som nævnt, fordi forbrugerens alternativ til at købe hvide håndværksydelser formentlig vil være enten at købe dem sort, at gøre det selv, at spare pengene op, at tage på udlandsrejse – og så først yderst marginalt - at købe mælk, leverpostej eller gå på restaurant for pengene i stedet, siger Bo Sandberg.
Positiv effekt
Han mener desuden, at hvis der overhovedet kan tales om en fortrængningseffekt, så er den positiv.
- Netop fordi der regnes med et relativt stort dødvægtstab på 75 procent, så vil fortegnet på fortrængningseffekterne i det private forbrug tværtimod snarere være positivt. Dødvægtstabet på 75 procent betyder nemlig, at 75 procent af opgaverne var blevet udført alligevel, men nu altså billigere for forbrugeren, end det ellers ville have været. Det betyder, at forbrugerne på grund af skattelettelsen har flere penge til at supplere forbruget af håndværks- eller serviceydelser med køb af andre varer eller ydelser som for eksempel mælk og leverpostej, siger Bo Sandberg.
Ordning udløber
Boligjobordningen udløber med udgangen af 2014, så skal ordningen forlænges, står slaget ved de igangværende finanslovsforhandlinger.
Bo Sandberg vurderer, at udsigterne til fortsat at have Boligjobordning i 2015 er “stejlt op ad bakke, men endnu ikke helt udelukket".
