23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

FODGÆNGERFELTER - RINGSTED: Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune har besluttet at anbefale, at der etableres fodgængerfelt inklusive nødvendigt udstyr ved Allindelille Friskole, Nordbakkeskolen, Sct. Joseph Skole, Valdemarskolen og Vigersted Skole. Ligeledes anbefaler udvalget, at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kroner.

REGION MIDTJYLLAND

CYKELSTI - ÅLSRODE: Norddjurs Kommunalbestyrelse har meddelt en anlægsbeviling på én mio. kroner til etablering af en dobbeltrettet cykelsti i østsiden af Ålsrodevej mellem Ålsrode og Børneby Mølle.

Anlægsarbejdet udbydes i indbudt licitation, hvor tildelingskriteriet er laveste bud. Arealerhvervelsen sker via ekspropriation, som forventes gennemført i løbet af januar/februar næste år. Anlægsarbejdet igangsættes ifølge planerne i april 2015, og cykelstien forventes at åbne i efteråret 2015.

REGION NORDJYLLAND

GENBRUGSPLADS - NYKØBING: Morsø Kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan 17.130 Genbrugsplads Nykøbing endeligt.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for en mindre udvidelse af genbrugspladsen cirka 50 meter i alt i en østlig retning.

Kommunalbestyrelsen har også sagt ja til at frigive penge til udvikling af Sillerslev Havn og Strand under forudsætning af, at der opnås endeligt tilsagn til EU-medfinansiering. Der er søgt og opnået tilsagn henholdsvis forhåndstilsagn om medfinansiering fra EU af fase 1 og 2 af udviklingsplanen.

Fase 1 består i etablering af spuns i det nordøstlige hjørne af havnen, etablering af flydebro til bierhvervsfisker, etablering af Fiskernes hus, etablering af adgangsforhold på stand for handicappede og køb af badeplatform med rutchebane og udspring. Fase 2 består i spunsning og forbedring af kajforholdene i den vestlige del af havnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094