23948sdkhjf

Byggeriet vil ud til boligejerne

Da politikerne slukkede for Go’ Energi, glemte de at udpege, hvem der fremover skal give danskerne uvildig rådgivning om alt fra sparepærer til isolering og varmeanlæg. Det vil gå ud over boligejernes interesse for at spare på energien, mener Dansk Byggeri.

- Hvis vi skal have Hr. og Fru Jensen til at spare på energien, så er det afgørende, at der er en uvildig organisation, som står for rådgivningen. Vi har ikke råd til at smide den viden ud, som Go’ Energi har oparbejdet. Derfor er der brug for en aktør, der kan fortsætte det gode arbejde, siger chefkonsulent hos Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

- Hvis målene i energiaftalen skal nås, så skal de private boligejere i gang med at energirenovere. Derfor kan vi ikke undvære en uvildig aktør, der kan rådgive forbrugerne. Vi risikerer, at der investeres i de forkerte løsninger, eller at energirenoveringer droppes, fordi det er uoverskueligt at finde ud af, hvad der er det mest fordelagtige at gøre, siger Camilla Damsø Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172