Håndværkere scorer høje karakterer
Håndværkere klarer sig godt på ingeniøruddannelserne. Det viser en ny opgørelse fra Aarhus Universitet
Igennem de seneste fem år er optaget af unge med håndværksmæssig baggrund på de danske ingeniøruddannelser steget markant. Er man faglært kan man via et et-årigt, målrettet kursus få adgang til at læse til ingeniør på lige fod med unge, der har en gymnasial uddannelse i bagagen. Og håndværkerne er flittige studerende. Ifølge Aarhus Universitet gennemfører de uddannelsen bemærkelsesværdigt hurtigt.
- De skiller sig positivt ud som gruppe, når man ser på deres studieadfærd. Man kunne måske forvente, at de ville have brug for lidt ekstra tid til den teoretiske fordybelse og derfor forlænge deres studietid. Det er dog slet ikke tilfældet, siger Thomas Vosegaard, der er konstitueret direktør på Ingeniørhøjskolen.
Målrettet tilgang
En diplomingeniøruddannelse tager tre et halvt år, og studerende, som bliver optaget via Ingeniørhøjskolens adgangskursus, har en gennemsnitlig gennemførelsestid, der svarer til uddannelsens normering.
- Det er et virkelig flot resultat og efterhånden ret sjældent, at man ser en uddannelsesgruppe gennemføre så hurtigt, siger Thomas Vosegaard. Han peger på, at en af forklaringerne på håndværkernes studieadfærd kan være, at de typisk har store ambitioner om at komme hurtigt ud på ingeniørarbejdsmarkedet.
- Håndværkerne skifter arbejdstøjet ud med lommeregneren, men også en fast månedsløn ud med SU. De ser ingeniøruddannelsen som en investering og går måske derfor mere målrettet igennem studiet, siger Thomas Vosegaard.
Også med hensyn til det faglige niveau, viser opgørelsen fra Aarhus Universitet, at håndværkerne klarer sig på lige fod med de studerende, som bliver optaget på ingeniøruddannelserne via en gymnasial eksamen. Det gennemsnitlige karakterniveau for afgangsprojekter i gruppen af dimittender med adgangskursus er 8,9, og dermed hører håndværkerne på ingeniøruddannelserne til blandt landets dygtigste studerende.
Sociale mønsterbrud
Cirka en femtedel af alle ingeniørstuderende ved Aarhus universitet har håndværksmæssig baggrund. Anders Filsøe Ramsing er en af disse. Han er uddannet elektriker og læser nu til elektroingeniør.
- Jeg lægger mange kræfter i studierne og føler et meget stort ansvar for at dygtiggøre mig. Nu har jeg valgt det, og så vil jeg også have maksimalt ud af min uddannelse, siger Anders Filsøe Ramsing.
Mange af de studerende med håndværksmæssig baggrund kommer fra ikke-boglige hjem, og med deres ingeniøruddannelse gennemfører de et markant socialt mønsterbrud. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de ingeniører, som har forældre uden uddannelse og med lav indkomst klarer sig lige så godt, som de ingeniører, der har forældre med høj indkomst og lang uddannelse. Efter ti år arbejder de på samme videnniveau og opnår den samme indkomst.
- Vores håndværkere begynder typisk et mønsterbrud den dag, de træder ind på Ingeniørhøjskolen. Og de fortsætter det langt ind i deres arbejdsliv, siger Thomas Vosegaard.
"Karaktergennemsnit er en af de indikatorer, vi kan bringe i spil, når vi skal se på kvaliteten af vores dimittender. Der er slet ikke nogen tvivl om, at vores studerende med håndværksmæssig baggrund er efterspurgte på arbejdsmarkedet. De har teknisk snilde, erfaring med forskellige materialer og en stærk kernefaglighed," siger Thomas Vosegaard.
