I vejen for vækst
Man kan da også sige, at det ikke er et øjeblik for tidligt, at planloven underkastes en kritisk gennemgang. For talrige eksempler på kommunernes mærkelige håndhævelse af planloven er løbende dukket op gennem årene. Sager der ikke har bare har hæmmet væksten i samfundet, men også har hæmmet virksomhedernes udvikling.
For eksempel har asfaltfirmaet Colas ønsket at rive et gammelt asfaltværk beliggende i en landzone ned og opføre et moderne værk samme sted. Det bliver dog mødt af strengere miljøkrav end det gamle på grund af større kapacitet. Men Naturstyrelsen gør indsigelse, da styrelsen ikke tillader ny planlægning for erhverv i landzoner.
Eller tag bare de mange planlagte storcenterbyggerier rundt om i landet, som er blevet bremset med planloven i hånden.
Selvfølgelig skal der tages hensyn til miljøet og den omkringliggende natur, når der planlægges nye byggerier. Men hensynet må ikke tage en sådan overhånd, at det potentielt står i vejen for udvikling og vækst i virksomhederne.
Engang imellem kan man ligefrem få den tanke, at politikerne, da de reviderede den nuværende planlov, har ligget lidt for meget under for Danmarks Naturfredningsforening, som i forvejen har en meget stor magt, når det gælder afgørelser i natursager herhjemme.
For bygge- og anlægsbranchen har den nuværende planlov ikke nødvendigvis været god, for den har alt for ofte begrænset aktiviteten. For planloven har bremset mange byggerier, som dermed har kostet job i bygge- og anlægsvirksomhederne.
Derfor ligger der et stort ansvar på KL og regeringens skuldre. De skal denne gang bevise, at de kan kombinere hensynet til miljø og natur med ønsket om mere vækst i samfundet og i virksomhederne.
