23948sdkhjf

Dansk model står ikke for presset

Den afgående formand for Malerforbundet opfordrer til at tage en diskussion om almengørelse af visse dele af overenskomsterne
Arbejdsmarkedets parter vil indse det før eller senere: Den danske model, hvor det alene er arbejdsmarkedets parter, der regulerer løn- og arbejdsforhold på landets arbejdspladser, er ikke robust nok til at klare udfordringerne med fortsat øget tilstrømning af udenlandske aktører på et fortsat mere globalt arbejdsmarked. Derfor bør man kigge mod Norge, hvor dele af overenskomsterne er almengjort, det vil sige gjort til lov.

Det mener Malerforbundets formand Jørn Erik Nielsen, der efter 20 år på posten går på pension i forbindelse med forbundets kongres fra lørdag til mandag.

- Fagbevægelsen bruger masser af ressourcer på at finde og overenskomstdække den udenlandske arbejdskraft, men vi må erkende, at vi ikke kan klare opgaven. Vi har ikke styr på den udenlandske arbejdskraft, uanset hvad vi bilder os selv ind. Ikke bare malerbranchen, men store dele af arbejdsmarkedet er presset af udenlandsk arbejdskraft, som arbejder til lav løn og generelt på ringere vilkår end vores overenskomst. Derfor bør man opgive den ideologiske modstand mod at almengøre overenskomsterne, siger han.

Misforståelser udryddes

Jørn Erik Nielsen har gennem flere år været ene mand blandt LO-forbundenes formænd, der åbent har argumenteret for en fornyelse af den danske aftalemodel med inspiration fra Norge.

Han noterer derfor med glæde, at Bente Sorgenfrei som formand for funktionærernes hovedorganisation FTF i sidste måned i forbindelse med en international konference sagde, at den danske fagbevægelse er nødt til at diskutere almengørelse af overenskomsterne.

- Erkendelsen kommer så småt, og det er jeg glad for. Nu skal vi så bare have udryddet den misforståelse, at vi med almengørelse af overenskomsterne giver politikerne mulighed for at blande sig. Det er ikke tilfældet, siger han.

Ingen indblanding

Jørn Erik Nielsen forestiller sig en model, der er stærkt inspireret af Norge. Politikerne skal lave en rammelov, der gør det muligt at almengøre visse dele af en overenskomst. Det er derefter op til de enkelte overenskomstområder om de vil udnytte muligheden. I givet fald skal de kunne dokumentere behovet - ikke mindst ved svindende overenskomstdækning og underbetaling på området. For hvert område nedsættes et nævn med overenskomstparterne og en myndighedsperson. Det er alene nævnet, der afgør om der er behov for almengørelse og hvilke dele af overenskomsten, der er omfattet af almengørelsen.

- Almengørelsen gælder ikke længere end overenskomstperioden, og politikerne får ingen indflydelse ved en sådan model, mener Jørn Erik Nielsen.

Selv om eksempelvis en mindsteløn er almengjort og dermed gjort til gældende lov, forestiller malerformanden sig ikke, at det er politiet eller Arbejdstilsynet, der skal efterforske sådanne lovovertrædelser. Han forestiller sig, at sagsbehandlingen skal ske i det fagretlige system og at Arbejdsretten er højeste instans.

- Arbejdsretten behandler jo i forvejen for eksempel sager om feriepenge, der jo også er omfattet af lovgivning. Jeg vil opfordre til, at man ser muligheder i stedet for begrænsninger, siger Jørn Erik Nielsen.

Han tror ikke, at almengørelse vil begrænse organisationernes legitimitet - “det er stadig os, der laver overenskomsten" - og tror heller ikke, at det vil gå ud over medlemstallet. Han henviser til, at Fellesforbundet i Norge har fået flere medlemmer efter almengøringen, som det hedder i Norge.

Jørn Erik Nielsen mener, at fagbevægelsens konfliktvåben med blokade og sympatikonflikt er effektivt, når det handler om store byggepladser, hvor man i yderste konsekvens kan stoppe et helt byggeri. Derimod er man i princippet forsvarsløs, når en virksomhed ikke indgår i en større entreprisekæde.

- Derfor er vi nødt til at nytænke den danske model. Jeg synes, at man bør lægge frygten til side og lade det komme an på en prøve. Jeg kunne for eksempel godt forestille mig et afgrænset forsøg med alene malerbranchen, siger den afgående malerformand.

Tiden næppe moden

I Danske Malermestre er Jørn Erik Nielsens tanker ikke nye.

- Vi er enige i, at vi er stærkt udfordret af udenlandsk arbejdskraft, siger formanden Per Vangekjær.

- Der er brug for bedre og mere brugbare værn mod unfair konkurrence. Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at tiden endnu er moden til tankerne om på denne måde at gøre overenskomsterne mere dækkende. Skulle der vise sig politisk vilje og opbakning fra hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet, så vil vi gerne være dem, der afprøver et nyt system, siger Per Vangekjær i en kommentar til Jørn Erik Nielsens forslag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11