23948sdkhjf

Fem lokale ildsjæle skal på vægten

På torsdag uddeler Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, en ny landdistriktspris til en person, der har gjort en forskel for sit lokalområde ved blandt andet at bevare eller skabe job. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i dag offentliggjort navnene på de fem nominerede, som er i betragtning til landdistriktsprisen 2012.

Og uden at afsløre for meget ligger det fast, at enten en fiskehandler, en værftsdirektør, en havnechef, en direktør eller en mejeriingeniør løber med prisen. De er nemlig blandt de personer, som er nomineret til landdistriktsprisen, fordi de blandt andet har medvirket til at bevare og skabe job i et af Danmarks landdistrikter.

- De nominerede til landdistriktsprisen har alle på hver deres måde involveret sig stærkt i lokalsamfundene og gjort en stor indsats for at skabe lokale job, og det vil jeg gerne være med til at anerkende. For det er vigtigt, at vi får skabt vækst og arbejdspladser; også i de yderste egne af Danmark, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

De fem nominerede er udvalgt blandt 25 kandidater, som lokale har indstillet til landdistriktsprisen.

Landdistriktsprisen er indstiftet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og uddeles for første gang af Carsten Hansen 26. april. Fem navne er i spil til prisen, der uddeles for første gang 26. april ved konferencen "Visioner for vækst" i Esbjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093