23948sdkhjf

Tagpapbranchen under lup

Den danske tagpapbranche undersøges af konkurrencemyndighederne, fordi de mindre aktører i branchen mener, at der er tale om en stærkt konkurrencebegrænsende dominans fra to af de største aktører på det danske tagpapmarked
Den næsten totale dominans fra to store producenter og leverandører på det danske tagmarked har fået dele af branchen til at reagere.

Det sker blandt andet på baggrund af den såkaldte TOR Godkendt kontrolordning, som styres af TOR, Tagpapbranchens Oplysningsråd - og som kun har to medlemmer, nemlig de to dominerende tagpapvirksomheder i Danmark, Icopal og Phønix. De to sidder tilsammen på cirka 80 procent af markedet. Det mener flere kilder som Licitationen har talt med.

De mindre aktører i tagpapbranchen må således deles om cirka 20 procent af det samlede marked, som vurderes til omkring 10 mio. kvm. Ikke nok med det, men der findes tilsyneladende et system til at sikre, at den øvrige del af markedet ikke får for godt fat, og det system er ifølge kilder ret vidtrækkende,

I TOR, Tagbranchens Oplysningsråd, der har haft besøg af Konkurrencestyrelsen, siger sekretariatschef Tommy Bunch-Nielsen til Licitationen Byggeriets Dagblad:

- Der er ikke noget at komme efter. Konkurrencemyndighederne har fået det, de har efterlyst. Vi forstår ikke helt, hvorfor denne sag nu pludselig er vendt til en undersøgelse. Vi var faktisk i færd med - af egen drift, at søge en forhåndsgodkendelse af TOR Godkendt kontrolordningen.

Om de to store aktørers dominans siger han:

- Der er faktisk frit spil på det danske tagpapmarked, og hvis nogle er større end andre, så er det fordi de er dygtige.

Ikke som byggekartellet

Der er således ikke tale om en kartelsag a la den, der udspiller sig i byggebranchen i øjeblikket, men om en sag, hvor der er tale om en slags duopol på det danske marked for tagprodukter, og hvor den resterende del af branchen føler sig trykket, og det via nogle metoder, så man, som en kilde i branchen siger til Licitationen “føler sig hensat til den sydligste del af Europa".

Det, der tilsyneladende har været årsag til den nu igangværende undersøgelse, er, at de mindre aktører er blevet trætte af, at TOR i maj måned i år er blevet til en branchebekendtgørelse, som alle i branchen skal rette sig efter,

Det betyder, at de to producenter via deres fælles oplysningsråd reelt bestemmer over markedet. Flere producenter har forsøgt at blive medlemmer af samme oplysningsråd, men uden held.

Arbejder med sagen

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bekræfter kontorchef kontorchef Peter Langkjær over for Licitationen torsdag i sidste uge, at man har besøgt firmaet Nordic Waterproofing som er selskabet bag Phønix Tagmaterialer.

- Mere kan jeg ikke sige, hedder det i en mail.

Af Berlingske Business er det dog også fremgået, at styrelsen også har været på besøg hos konkurrenten Icopal, og at man også interesserer sig for oplysningsrådet TOR.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har fra branchen, som har haft løbende kontakt med Konkurrencestyrelsen, fået bekræftet, at styrelsen fortsat arbejder med sagen.

Det er ikke lykkedes at få en k0mmentar fra Icopal A/S, men hos den anden store spiller, Nordic Waterproofing A/S, (Phønix Tagmaterialer A/S, red.) udtaler CEO Paul Erik Forsberg Rask i en pressemeddelelse:

“Vi havde den 20. november 2014 besøg af repræsentanter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der ville undersøge om vores tilslutning til TOR Godkendt ordningen giver konkurrenceretlige problemer i relation til markedet for tagpap. Da vi tager klar afstand fra overtrædelser af gældende lovgivning, har vi loyalt samarbejdet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og ser nu frem til resultatet af deres undersøgelser. Vi vil dog gerne understrege, at alle har mulighed for at tilslutte sig TOR Godkendt ordningen, og at det er i alles interesse, at tagprodukter lever op til visse minimumskrav."
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11