Få dræbte i trafikken i august
De foreløbige tal for august 2012 viser, at 20 personer blev dræbt i trafikken. Antallet af dræbte i trafikken i august 2012 er det tredje laveste for august måned siden statistikkens start i 1985, kun overgået af august 2009 med 17 dræbte og august 2011 med 13 dræbte.
Også antallet af tilskadekomne og antallet af personskadeulykker for august måned er rekordlavt. Der var 361 tilskadekomne i august 2012, hvilket er det laveste for august måned siden 1985. Antallet af personskadeulykker er med 327 i august 2012 ligeledes det laveste set for august måned.