23948sdkhjf

Plads til forbedring på byggepladser

Fortsat alvorlige sikkerhedsrisici på kontrolbesøgte danske byggepladser
Der er i høj grad plads til forbedringer med sikkerheden på danske byggepladser.

Det er oplevelsen efter, at Arbejdstilsynet onsdag har været på landsdækkende kontrol, og de københavnske byggefagforeninger torsdag har gennemført byggepladspatrulje i hovedstadsområdet.

Mens Arbejdstilsynet besøgte 77 byggepladser over hele landet, nåede byggefagene 24 pladser i Storkøbenhavn.

Arbejdstilsynet udstedte i forbindelse med kontrolaktionen onsdag i alt 53 arbejdsmiljøreaktioner, heraf 41 med krav om, at arbejdet blev standset, fordi der var umiddelbar fare forbundet med arbejdet. Det er ikke mindst nedstyrtningsfare, der er det livsfarlige problem.

Oven i kommer to anmeldelser fra den københavnske byggepatrulje.

- De fleste forhold klarede vores patruljer på stedet sammen med folkene på pladserne, men i to tilfælde var der tale om så alvorlige forhold med nedstyrtningsfare, at de er anmeldt til Arbejdstilsynet, siger Freddy Ridderhaugen, der er formand for arbejdsmiljøudvalget i Byggefagenes Samvirke i København.

Sikkerhedsarbejde halter

- Der var måske knap så mange alvorlige forhold, som vi tidligere har oplevet, men én patrulje er ikke nok til at se, om det er en tendens eller blot en tilfældighed, eller måske har det spillet ind, at Arbejdstilsynet var ude dagen før. Der tegner sig derimod et billede af, at sikkerhedsarbejdet på pladserne ikke fungerer. Sikkerhedsorganisationen er måske på plads, men vi oplevede flere tilfælde, hvor et konstateret problem blot var ført til referat uden det var kommet til efterfølgende handling, siger Freddy Ridderhaugen.

Ud over de arbejdsmiljømæssige forhold konstaterede Arbejdstilsynet i øvrigt også fem tilfælde, hvor udenlandske byggefirmaer arbejdede uden lovpligtig registrering i RUT. De sendes videre til politiet.

Socialt bedrageri

Også Skat og politiet var med i den landsdækkende kontrol. For Skats vedkommende gav det anledning til mistanke om omfattende socialt bedrageri, fordi 16 - eller mere end 10 procent af 157 undersøgte danske statsborgere - er på overførselsindkomst samtidig med, at de arbejder. Oplysninger om muligt socialt bedrageri vil blive givet videre til hjemkommunerne. Skat vil undersøge mistanken om sort arbejde og eventuel manglende beskatning af fri bil. Det gælder også for de fem, der oplyste, at de havde første arbejdsdag på ny arbejdsplads

Blandt de 168 udenlandske statsborgere, som Skat kontrollerede onsdag, er der også mistanker om muligt sort arbejde.

Det gælder for eksempel flere af dem, der på papiret arbejder som underleverandører, og hvis kontrakt- og arbejdsforhold Skat nu vil undersøge nærmere. Man skal blandt andet finde ud af, om deres virksomhed er registreret og betaler moms, eller om de reelt er lønmodtagere. Kontrollerne resulterede også i flere sager, hvor udenlandske arbejdstagere blev gjort skattepligtige med tilbagevirkende kraft.

Politiet har ved kontrolbesøgene frihedsberøvet seks udenlandske personer for manglende opholds- og arbejdstilladelser. En dansk mand blev anholdt, da han var eftersøgt til fogedretten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078