23948sdkhjf

Dårlige projekter skal være en saga blot

To nye vejledninger lanceres på mandag. De skal gøre samarbejdet i byggeriets værdikæde bedre
Dårligt samarbejde og mangelfuldt projektmateriale er to sikre vindere, når byggeriets parter skal udpege de største forhindringer for bedre byggeprojekter.

Derfor er det naturligt, at det er her, der er taget fat først, når byggeriets parter har sat sig sammen for at skabe en fælles værdiskabende byggeproces.

Brancheinitiativet Værdibyg lancerer på mandag to nye vejledninger, der er blevet til i et samarbejde mellem praktikere i byggeriets værdikæde – fra bygherrer til håndværkere.

- Det betyder, at vejledningerne tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer, der opleves i byggeprojekter i dag og tilsvarende, at vores anbefalinger også er direkte brugbare i praksis, fortæller Rolf Simonsen, der er sekretariatsleder i Værdibyg.

Kompetencer på banen

Vejledningen “Projektoptimering" beskriver, hvordan bygherre, rådgivere og entreprenører gennemfører et projektoptimeringsforløb, inden udførelsen starter.

Herved kommer de udførendes kompetencer på banen, og man finder i fællesskab de rigtige løsninger, får afstemt forventninger, træffer de nødvendige beslutninger og sikrer et bygbart projekt og en god byggeproces.

- Uanset hvor gennemarbejdet et projektmateriale er, vil det altid give mere værdi, når rådgiverne og de udførende grundigt gennemgår projektet inden opstart på byggepladsen, siger Rolf Simonsen.

Vejledningen er suppleret af en case, der beskriver, hvordan man over tre måneder, inden opstarten tilrettelagde og gennemførte projektoptimeringen på Nordhavnsvej-projektet.

Selvom man ventede med at gå i gang, gav det en helt fantastisk planlægning og et overblik, som betød, at man kunne arbejde langt mere effektivt efter projektoptimeringen.

Samarbejdet er nøglen

Ud over projektmaterialets kvalitet afhænger et byggeris succes i høj grad af parternes samarbejde. Det er ingen hemmelighed, at de gode byggeprojekter oftest er dem, hvor parterne i fællesskab har løst udfordringerne hurtigt, konstruktivt og i en god tone.

Den anden vejledning, “Etablering af samarbejde" indeholder en samling konkrete værktøjer, man kan bruge, når et værdiskabende samarbejde i et projektteam skal etableres.

- Der peges igen og igen på, at det er det manglende samarbejde, der gør, at et byggeprojekt kommer i vanskeligheder. Det lyder næsten banalt – selvfølgelig skal man samarbejde om tingene – men der er simpelthen sjældent fokus på samarbejdet, fordi parterne har for travlt med at komme i gang med deres egne opgaver, siger Rolf Simonsen.

Også denne vejledning suppleres af en spændende case, hvor projektteamets samarbejde på Danske Handicaporganisationers domicil tilførte projektet merværdi på mange områder.

Frem til næste forår kommer Værdibyg med godt 10 nye vejledninger med anbefalinger til, hvordan man kan håndtere forskellige udfordringer i byggeprocessen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078