23948sdkhjf

LA vil slippe boligmarkedet fri

Liberal Alliance vil indføre fri huslejedannelse ved genudlejning
- Privat ejendomsret og fri markedsøkonomi har gået sin sejrsgang over hele verden, men ikke i den danske boligpolitik. Her hersker fortsat den opfattelse, at statsstyre og priskontrol er bedre end at lade udbud og efterspørgsel møde hinanden i frihed.

Sådan beskriver Liberal Alliances boligpolitiske ordfører, Ole Birk Olesen, partiets nye boligudspil, og han fortsætter:

- Boligmarkedet er ikke en aparte størrelse, hvor der hersker en helt anden virkelighed end på alle andre markeder. Den frie konkurrence, som langt de fleste af os danskere, på nær nogle særlinge i Enhedslisten, mener virker bedst, når det handler om så forskelligartede goder som mælk, hårklipninger og et nyt par sko, den virker faktisk også bedst, når vi har med boliger at gøre…

Udfases over 20 år

Liberal Alliances nye boligudspil rummer markante liberaliseringsforslag på en række områder, herunder et opgør med huslejereguleringen, som Liberal Alliance foreslår ophævet ved nyudlejninger og udfaset over 20 år i bestående lejemål.

Mest bemærkelsesværdigt er dog Liberal Alliances forslag om at frisætte hele den almennyttige boligsektor, der fremover ikke skal modtage offentlig støtte.

Til gengæld skal de almennyttige boligafdelinger have ret til at beholde de penge, som de i dag og fremover i henhold til gældende lovgivning skal indbetale til Landsbyggefonden.

Fri og ustøttet

- Den almennyttige boligsektor er i dag under administration fra Folketinget, selv om den burde være ustøttet og fri til at gøre, hvad den selv finder bedst. Hver eneste gang boligselskaberne vil bruge af deres egne penge fra Landsbyggefonden til for eksempel. at foretage renoveringer, så skal de først have lov. Liberal Alliance vil give dem friheden til at råde over deres egne penge, siger Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance foreslår, at støtten til de almennyttige boligselskaber, som blandt andet ydes for, at de skal tage sig af boligsociale problemer, erstattes af, at landets kommuner skal betale såvel boligselskaber som private udlejere for at løse de boligsociale problemer, som konkrete borgere står med

Læs Liberal Alliances boligpolitik
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125