23948sdkhjf

Mere kontrol i Sønderjylland, tak!

Lad os kalde det en udfordring. Men det er ikke nemt - som dansk byggevirksomhed, der rutinemæssigt får besøg af arbejdstilsynet og også bliver kigget godt over skuldrene af Skat - at være vidne til de mange udlændinge på private byggeprojekter, som bestemt ikke har lært deres vaner på danske byggepladser.

Der bliver sløset med arbejdsmiljøet – det kan man konstatere med egne øjne. Det er straks vanskeligere at afgøre, om der også bliver snydt på andre områder.

Det korte af det lange er, at når vi nu skal sige velkommen til konkurrence udefra, så må vi forlange, at det foregår på fair vilkår. Og her tror jeg nok, at vi kan sende udfordringen videre til de danske myndigheder.

Skat, Arbejdstilsynet og politiet har fået ekstra 65 mio. kr. til en skærpet kontrolindsats over for udenlandske virksomheder, fordi det har været åbenlyst, at mange udenlandske virksomheder snyder på vægten og ser stort på arbejdsmiljø, skat og moms – og ikke betaler en løn, som danske virksomheder kan konkurrere med. Den kontrolindsats er svær at få øje på i det sønderjyske.

Vi vil gerne, når opgaverne byder sig, arbejde i Tyskland eller for den sags skyld i Polen. Vi ved til gengæld også, at det kræver, at vi respekterer de tyske eller polske regler – ellers bliver der slået hårdt ned på os, og så er det ud.

Det er derfor ikke urimeligt at forvente, at udenlandske virksomheder bliver kontrolleret ligeså effektivt her i landet.

Jeg vil derfor appellere til de danske myndigheder om at komme på banen og vise, at vi også har regler, der skal overholdes. Og så kunne det også være, at der var en eller to bygherrer, som i samme omgang kunne få røde øren.

Det gør jo heller ikke noget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094