23948sdkhjf

Nye infrastrukturprojekter skaber 2.400 job

De kommende investeringer i en ny Storstrømsbro og en metrolinje til Københavns Nordhavn, sikrer 2.400 job til en sulten bygge- og anlægsbranche
Etablering af en ny Storstrømsbro og en ny metrolinje til Københavns Nordhavn sikrer 2.400 arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen.

Det tal er Dansk Byggeri nået frem til, efter et flertal i Folketinget har peget på anlæggelse af en helt ny Storstrømsbro som den bedste løsning på fremtidens trafikale udfordringer syd for Sjælland.

- Ser vi isoleret på den afledte beskæftigelse af en ny Storstrømsbro, vil det svare til 1.500 mandår i bygge- og anlægsbranchen. Lægger man dertil, at etableringen af en metrolinje til Nordhavn giver en beskæftigelse på 900 mandår, giver det samlet set en beskæftigelse på 2.400 mandår, siger Niels Nielsen, der er branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører.

2.400 mandår svarer til 2.400 fuldtidsbeskæftigede i et år. Her til skal så lægges de job, som ikke ligger i bygge- og anlægsbranchen.

- Regner man dem med, så er vi helt oppe på, at de to projekter giver en samlet beskæftigelse på 5.600 mandår fordelt udover hele anlægsperioden., pointerer branchedirektøren.

Stabil aktivitet

Etableringen af en ny Storstrømsbro forventes at koste 3,7 mia. kroner, mens den nye metrolinje til Nordhavnen anslås at løbe op i 2,9 mia. kroner.

- Der er tale om store infrastrukturelle investeringer, og det er rigtig godt for en branche, der er afhængig af en stabil aktivitet for at kunne fastholde og udvikle de nødvendige kompetencer til konkurrencen med udenlandske entreprenørkoncerner. De to store nyetableringer er ikke kun godt for Danmark som trafikalt knudepunkt i Nordeuropa, men bestemt også vigtige for anlægsbranchen, siger Niels Nielsen

Etableringen af en ny Storstrømsbro medfører blandt andet anlæg af en dobbeltsporet togforbindelse, der så forhåbentligt bliver gearet til fremtidens højhastighedstog, som allerede kører rundt nogle steder på det europæiske kontinent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094