23948sdkhjf

Kridt bare skoene

Bevidstheden om, at etableringen af den faste forbindelse over Femern-bælt vil sætte gang i investeringer for mere end 40 mia. kr. og skabe tusindvis af nye jobs, heraf en ikke uvæsentlig del i bygge- og anlægsbranchen, har foranlediget regeringen til at nedsætte et tværministerielt udvalg, som skal bidrage til, at Danmark får det optimale ud af et af landets største anlægsprojekter.

Den beslutning giver ganske god mening, for selv om den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland først står fysisk færdig i 2021, så er det allerede nu på høje tid, at det danske samfund og ikke mindst de direkte berørte regioner på både dansk og tysk side kridter skoene og kommer i gang.

For hvis Danmark skal drage fuld nytte af den kommende faste forbindelse, er det nødvendigt at forberede sig grundigt til de scenarier, som den fysiske forbindelse tegner i sig selv. Ellers er der risiko for, at jobbene kun er der, mens anlægsarbejdet foregår, og det erkender Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, hvis ministerium står i spidsen for det tværministerielle udvalg.

- Femern-forbindelsen vil skabe mange tusinde job i en landsdel, hvor arbejdsløsheden er højere end i den øvrige del af landet. Men hvis danske medarbejdere skal komme i betragtning til jobbene, er det en forudsætning, at de har de fornødne faglige kompetencer. På Lolland og Falster er der mange ufaglærte, som muligvis har udsigt til et job, hvis de bliver opkvalificeret. Men det skal selvfølgelig ske, inden anlægsarbejdet går i gang, forklarer Carsten Hansen i forbindelse med nedsættelsen af udvalget.

Ministeren afslører imidlertid en noget naiv tilgang til processen, når han påpeger at mange unge på Lolland og Falster har svært ved at finde en praktikplads, og at disse unge med fordel kan søge over Femern Bælt og finde praktikpladser i nordtyske virksomheder. I virkeligheden er det sådan, at der ikke er antydningen af kø til f.eks. struktøruddannelsen på nogen af de tekniske skoler i de sydøstlige danske regioner og de lokale beskæftigelsesregioner mærker tilsyneladende heller ikke den store interesse fra ledige endnu.

Meget mere visionært er det derfor, at ministeren efter sommerferien vil indbyde repræsentanter fra regioner og kommuner, Femern A/S og Femern Belt Development til møder for bl.a. at drøfte, hvordan man bedst muligt kan udnytte Femern-forbindelsen til bl.a. at få ledige ufaglærte i job. Og så er der jo også mange andre end ufaglærte, der bliver brug for i fremtidens Østersø-region.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094