23948sdkhjf

273 klager over ejendomsmæglere

Klagenævnet for Ejendomsformidling har offentliggjort sin statistik for 2011, og tallene viser, at nævnet har modtaget 273 klager, hvilket er 44 klager færre end i 2010, hvor nævnet modtog 317 klager. Samtidig blev der afsagt kendelse i 143 sager i løbet af 2011.

I 45,5 procent af de 143 klagesager, hvor der er afsagt kendelse, har forbrugeren fået medhold i sagen, mens det tilsvarende tal for 2010 var 49,4 procent. Andelen af forbrugere, der har fået delvist medhold i deres klage, ligger også på et lidt lavere niveau end i 2010. Således fik 29,8 procent af klagerne delvist medhold i 2010, mens andelen af forbrugere, der har fået delvist medhold i 2011, udgør 26 procent.

Samtidig er andelen af forbrugere, der taber deres sag ved Klagenævnet, steget lidt fra 2010 til 2011. Mens forbrugerne tabte sagerne i 20,3 procent af tilfældene i 2010, var tallet for 2011 25,5 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093