23948sdkhjf

Udsigt for 2012: Fortsat mange konkurser

2012 er indledt lige så skidt som 2011 sluttede
Meget tyder på, at 2012 bliver et lige så rædselsfuldt år for mange byggevirksomheder som året før.

Året er indledt med 74 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i januar mod et gennemsnit på 65 konkurser hver måned i 2011.

Dansk Byggeri forventer da også, at 2012 vil nå et lige så højt antal konkurser som i 2011, der var det tredjeværste år nogensinde - kun overgået af 2009 og 2010.

- På positivsiden håber vi, at regeringens kickstart vil få gang i aktiviteterne igen i bygge- og anlægsbranchen, men omvendt er mange virksomhederne presset på likviditeten, da banker har strammet deres krav for kredit. Også leverandørerne har skærpet deres krav, hvilket til dels skyldes, at det er svært for dem at få kreditforsikret deres kunder. Likviditetsbegrænsninger og hård konkurrence er således en cocktail, der fortsat får mange virksomheder til at gå konkurs, siger Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

For alle brancher under ét gik 462 virksomheder konkurs i januar. Det berørte 851 lønmodtagere. Det er færre berørte ansatte end på noget tidspunkt sidste år. Hårdest ramt er Region Hovedstaden.

Syv ansatte pr. firma

I alt 4.200 lønmodtagere i bygge- og anlægsbranchen mistede deres job som følge af, at deres arbejsgiver gik konkurs.

Det viste en opgørelse, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget på baggrund af tal fra Lønmodtagernes Garantifond.

Af 774 konkursramte virksomheder i 2011 var et par hundrede enkeltmandsfirmaer eller uden lønmodtagere på konkurstidspunktet. Med udgangspunkt i de virksomheder, der har ansatte på konkurstidspunktet, betyder det, at godt syv lønmodtagere mister arbejdet, hver gang en virksomhed i bygge og anlæg knækker nakken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078