Herning får ny kommunaldirektør
Lone Lyrskov vender dermed tilbage til den by, hvor hun er vokset op. Hendes forældre bor stadig i Snejbjerg, og Lone Lyrskov har derfor bevaret kontakten til Herning i de 22 år, hvor hun har boet andre steder i Danmark.
Lone Lyrskov er valgt til stillingen frem for 11 andre kandidater i et meget stærkt ansøgerfelt. Hun flytter nu til Herning med sin mand, som er chefkonsulent ved Cowi.