23948sdkhjf

Støj til gavn for hvem?

Entreprenører på københavnske anlægsarbejder får nu lov til også at støje om lørdagen, Set med borgerens synspunkt kan man med rette stille spørgsmålet:

- Hvem har gavn af mere støj?

Det er i hvert fald ikke de beboere, der i denne tid nærmest jages fra hus og hjem af infernalsk og til tider direkte sundhedsskadelig støj i forbindelse med Cityringen, og svaret fra Metroselskabet er at stille én lejlighed til rådighed, der kun kan rumme en lille brøkdel af de ramte beboere. Det er heller ikke de mange forretninger og andre virksomheder, der har mistet enorme beløb i direkte omsætningstab på grund af byggeriet, som har gavn af mere støj.

Der skal ikke herske tvivl om, at samfundet selvfølgelig er berettiget til ved store anlægsprojekter at “genere" borgerne ud over det sædvanlige - og her tænkes såmænd ikke kun på skatter og afgifter. Men grænsen for generne må sættes ved “nødvendige", Men det ér altså nødvendigt at støje, når man skal bygge Metro. Det er helt umuligt at bygge en Metro, en bro, en vej eller hvilket som helst andet anlægsarbejde uden at støje. Ganske vist er Cityringen ikke omfattet af de nye støjregler, men derfor behøver det naturligvis ikke støje mere end højst nødvendigt. Og generne skal afhjælpes. Derfor virker det også helt latterligt, når Metroselskabet stiller en enkelt “støjaflastningslejlighed" til rådighed for 90 familier. Her må Metroselskabets marketingafdeling på arbejde igen, for det er en klar “ommer". Man kunne måske også forestille sig andre tekniske løsninger på problemet, men det må ingeniørerne finde ud af. Det er en teknisk overordentligt kompliceret opgave at bygge en Metro midt i en pulserende storby. Det er man nødt til at anerkende. Men det er naturligvis et krav, at generne holdes på det minimale. Hvis familier er ved at miste hørelsen på grund af larmen, så må man overveje at genhuse dem midlertidigt, indtil projektet er banket på plads.

Metro’en er et populært transportmiddel, og den vil gavne københavnerne i tusindvis, når den engang står færdig. Den vil være alle generne og anstrengelserne værd. Men man skal ikke lide unødigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094