Verdenskendt motormærke i indkøbsring
Maskinhandler Indkøbsringen (MI) i Vejle har overtaget forhandlingen af B&S benzinmotorer og dele til blandt andet plænetraktorer, buskryddere og pladevibratorer
Den er landet hos MI, Maskinhandler Indkøbsringen.
- Vi er meget glade for nu også at kunne tilbyde vores kunder originale B&S motorer, karburatorer, luft- og oliefiltre samt andre dele til deres småmaskiner, fortæller MIs adm. direktør Kristian Jakobsen.
Det er en hel naturlig udvidelse af MIs sortiment, der i forvejen omfatter Ferris og Simplicity græsklipperne, som også er en del af B&S organisationen.
B&S rykker
I mere end 100 år har amerikanske Briggs & Stratton produceret stærke og pålidelige motorer.
Det gør de så godt, så otte ud af 10 producenter af plæneklippere bruger B&S motorer som komponenter i deres plænetraktorer og walk behinds. Hvert år bygger cirka 3.000 medarbejdere således mere end 10 millioner motorer! Derudover har virksomheden også et stort udvalg af slid- og reservedele til sine motorer. De originale dele passer helt nøjagtigt til B&S motorerne og er designet, så de ikke bare genopliver men også forbedrer de gamle B&S motorer.
Udvikling og miljø
Der findes næppe mange amerikanske virksomheder, som ikke bekymrer sig om miljøet, og Briggs & Stratton er ingen undtagelse. Deres motorer overholder og overgår samtlige europæiske og internationale krav til blandt andet emission, og derudover har virksomheden konstant fokus på at udvikle metoder til at skåne både miljøet generelt samt brugernes arbejdsmiljø.
53 lokale forhandlere
Fremover kan B&S motorer og dele findes hos de 53 lokale MI forretninger og de mange MI Trading servicepartnere. MI organisationen arbejder på højtryk for at kunne servicere kunderne hurtigst muligt og forventer at have kompetent produktsupport på plads, og tilgængelige dele på lager allerede i næste uge.