Øresund skal samarbejde på tværs
Det nye Øresundsbrancheråd Byg med deltagelse af blandt andet Dansk Byggeri, SV byggindustrier København og Malmø vil fjerne barrierer som manglende anerkendelse over Øresund af byggeuddannelser og praktik.
Den større danske lavkonjunktur gør det ellers oplagt for danske byggevirksomheder og håndværkere at tage opgaver i Sverige, for afstanden til Malmø svarer blot til, at en københavnsk tømrer tager job i Roskilde.
Nu vil et nyt "Øresundsbrancheråd – Byg" bidrage til et mere mobilt arbejdsmarked og fjerne barrierer, hvor man kan. Det skal gøre det nemmere at operere på begge sider af Øresund.
Det første møde i Øresundsbrancheråd Byg er netop holdt i Rødovre, og næste møde er planlagt i januar i Malmø. Øresundsbrancheråd – Byg begynder med at plukke lavthængende frugter for hurtigt at få resultater at bygge videre på.
- Uheldigvis sidder også de lavest hængende frugter et stykke oppe i træet – det er svært arbejde, konstaterer Jacob Løbner Pedersen, som er projektleder i Københavns Kommune.
Stor indflydelse i Sverige
Første branchefokus er tømrer- og snedkeruddannelsen. Derpå kommer turen til øvrige uddannelser og forhindringer.
- Vi vil bestemt videre til øvrige fag som VVS"er og murer, siger Jacob Løbner Pedersen.
Ideen med regionale brancheråd er fra Sverige. Der deltager uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, byggebrancheorganisationer og Arbejdsformidling.
- Vi så muligheden for at lade et brancheråd gå over Øresund med samme opbygning. Og i Sverige har regionale brancheråd stor indflydelse på uddannelse og arbejdsmarkedsindsatsen, fortæller Jacob Løbner Pedersen om initiativet, som også får EU-støtte via Interreg-programmerne.
Deltagerne i Øresundsbrancheråd Byg er desuden KTS – Københavns Tekniske Skole i Rødovre, Dansk Byggeri, 3F, Jobcenter København – og fra Skåne Arbetsförmedlingen, Sv Byggindustrier Syd, Lernia Byggutbildning samt Byggnads Skåne.
Der skal ske noget
Også Dansk Byggeri vil hele vejen rundt, for det er lige til højrebenet at udnytte det økonomiske potentiale i det danske og svenske markeds forskellige konjunkturer. I øjeblikket har svenskerne også stagnation i byggeriet, men på et højere niveau end det danske.
Ifølge chefkonsulent Anita Kurowska Larsen, som deltager i initiativet på vegne af Dansk Byggeri, gælder det nu især om at overkomme forskellene i byggeuddannelserne og arbejdsmiljøreglerne.
- Hvis vi gaber over for meget til at begynde med sker der ikke noget, siger Anita Kurowska Larsen.
Især de manglende muligheder for praktik på tværs af sundet er en knast, som skal væk. KTS vil derfor som en del af projektet tage imod 10-15 svenske elever. Men der er også et problem som skal løses:
Det er svært inden for bygge og anlæg i København at komme i praktik i virksomheder. KTS har før haft svenske elever, som måtte opgive at komme i praktik hjemme i Skåne.
Nogle af dem kom så i praktik i danske virksomheder – andre stoppede uddannelsen helt – selv om danske byggeuddannelser er attraktive for skåninge. Eksempelvis for svenske unge, som ikke er så boglige. Den danske uddannelse har nemlig mere praktisk fokus, og der er løn under uddannelsen. KTS ser derfor gerne flere praktikpladser i Skåne for danske såvel som svenske lærlinge.
En sag med en svensker viste endda, at selv om han kom ind på tømreruddannelsen på KTS i Rødovre, og selv fandt praktik hos NCC i Skåne, så ville NCC ikke have ham på danske vilkår.
KTS søgte at få ham ind under en PIU-aftale (praktik i udlandet), men det lykkes ikke, blandt andet fordi han manglede dansk cpr-nummer som kræves for en PIU aftale.
Samtidig er de særlige Bygg-uddannelser i Sverige et problem. Svenskerne har praktik i gymnasiet og i to et halvt år efter, før de kan få yrkesbevis (svendebrev). Praktikken i gymnasieforløbet styres af Skoleverket, og der får man SU og altså ikke løn. Det første år på "bygg-programmet" afprøver eleverne forskellige fag, som de derefter vælger sig ind på. Der er altså nok at tage fat på!
Ses som en fordel
Alligevel er det interessant at udveksle elever/lærlige på grund af et stort overskud i begge lande.
Det kan synes underligt, når der ikke er stort behov for arbejdskraft hverken i Skåne eller Hovedstadsområdet, men kernen er, at større muligheder for at søge geografisk ses som en fordel. Og alle parter er enige om, at der skal arbejdes nu for at fjerne barrierer, så vi er klar næste gang der mangler arbejdskraft i Sverige eller Danmark.
På tegnebrædtet er derfor også en test, hvor fem skånske virksomheder tager lærlinge efter dansk aftale. Det vil give praktiske erfaringer for, hvad der kan lade sig gøre i praksis.
- Det giver nye kompetencer at arbejde på begge sider af sundet, fremhæver Anita Kurowska Larsen.
Norge og Sverige kan
Det kan lade sig gøre at fjerne barrierer, viser en aftale om anerkendelse af byggeuddannelser mellem Norge og Sverige.
Aftalen gør det nemmere for arbejdstagere at få anerkendt uddannelser, så de garanteres overenskomstmæssig løn i nabolandet, ligesom lærlinge kan medregne de timer, der arbejdes i nabolandet til svendebrevet.
Øresundsbrancheråd Byg foreslår en lignende aftale mellem Danmark og Sverige. Også selv om forskellene er noget større, men nu starter man med at se på tømrer-uddannelserne. Målet er, at et svendebrev fra dansk tømreruddannelse automatisk anerkendes som svensk "yrkesbevis for snickare".
På næste møde i Øresundsbrancheråd Byg laves en arbejdsplan for, at det sker automatisk.
Det videre arbejde handler også om arbejdsmiljøkurser, så de anerkendes begge steder.
