Havets råstoffer kortlagt
Skibe, speedbåde og små undervandsbåde har gennemsejlet danske farvande for at hente ny viden op fra havbunden.
Det er sket som led i Naturstyrelsens kortlægning af naturen i 18 habitatområder og eftersøgning efter råstoffer i Kattegat og den vestlige Østersø. Resultatet er sammenstillet i en rapport, der netop er udkommet.
- Efter over 4.000 kilometers sejlads kan vi i dag tegne kort over naturen på havbunden med meget større præcision og med flere detaljer end nogensinde før. Tidligere har vi i vid udstrækning været nødt til at klare kortlægningen fra skrivebordet, siger fuldmægtig Bjørn Adams Lunn, Naturstyrelsen.