Lær af svenskerne
For det første har svenskerne sænket skatter og afgifter, så det virkelig kan mærkes af borgerne. Det har skabt vækst og dermed masser af arbejdspladser. Og ikke nok med det. Ligesom i Danmark oplevede svenskerne tidligere sort arbejde som et stort problem, men i modsætning til de danske politikere, der tror, at det sorte arbejde først og fremmest kan bekæmpes med pisk, så har svenskerne nærmest udraderet det sorte arbejde med gulerod.
Og ikke nok med, at det sorte arbejde nærmest er udryddet. Den svenske tilskudordning til arbejde udført i private hjem har skabt et stort overskud i den svenske statskasse.
Over for det står danske politikere, der vil lette skatten på arbejde med sølle 10 mia. kr., men pengene kradses ind ved hjælp af øgede afgifter på andre områder. Det skaber altså ikke vækst.
Når det kommer til at bekæmpe sort arbejde lægger regeringen op til en lang række initiativer, der alle angriber den private ejendomsret, som i forhold til Grundloven skulle være "ukrænkelig".
Det kan godt være, at skatteministeren tror, at det er smart at kræve alle regninger over 10.000 kroner betalt via bankerne, men en stor del af det sorte arbejde når aldrig 10.000 kroner, og det er ikke svært at forestille sig det ramaskrig, der vil lyde i medierne, hvis "gamle fru Hansen", der ikke har netbank, har betalt en regning på 25.000 kroner kontant og modtaget faktura. Men da håndværkeren ikke har betalt skat og moms, hænger hun på regningen.
Politikerne må indse, at sort arbejde er et symptom på et grundlæggende problem i samfundet, nemlig de høje skatter og afgifter på eksempelvis håndværkerydelser. Svenskerne har for længst erkendt problemet og gjort noget effektivt ved det.
Danske Malermestre har beregnet et stort overskud til statskassen ved BoligJobordningen, der kun har den fejl, at den burde have været ti gange så stor. For en udgift på 800 mio. kr. har statskassen fået 1.450 mio. kr. i kassen. Det er et afkast på cirka 80 procent.
På Licitationen ville vi godt se den virksomhed, der ikke ville være tilfreds med en så høj afkastgrad. Men det gælder ikke politikerne. De er af ideologiske grunde parate til at afskaffe en økonomisk succes, og det nærmer sig ganske enkelt det, man kalder politisk "idioti".
